Vi kigger på fugle

[Rosetta Evelyn Skrædder]

Rosetta smilede til ham ved løftet om at fortælle, hvis han en dag kom ud at flyve. Hun vidste godt det aldrig ville komme til at ske, men tanken var da meget sjov "Det vil jeg glæde mig til at høre om" hun fulgte efter ham og da han holdte døren for hende gav hun ham et smil som tak og gik igennem. Den ensomme regndråbe fik selskab af to mere, Rosetta kiggede op og sukkede let "Jeg må vel hellere komme hjem inden regnen tager til" Hun havde ikke lyst til allerede at forlade ham og ønskede ikke oplevelsen hos fugle skulle ende.

[Liam Falkonér]

Han fulgte efter hende ind ind i det langt mindre rum og lukkede døren. Selvom der stadig kom lys udefra, tog det et øjeblik for øjnene at vænne sig til igen "Tak for besøget.." startede han, og følte sig pludselig en smule akavet. Han havde egentlig lyst til at se hende igen, men hvordan skulle man vende tanken til et tækkeligt forslag "Måske.." startede han og smilede skævt over sin egen tøven "Måske du kunne hve lyst til at tage med en dag jeg træner Kira og Anzo?" fortsatte han så, tav og så afventende på hende mens han hurtigt tilføjede "Det behøver selvfølgelig ikke kun være os, hvis du ikke føler det ville passe sig."

[Rosetta Evelyn Skrædder]

Hun smilede af hans spørgsmål og lagde mærke til hans lette usikkerhed. "Hvis jeg må." bare han nu ikke gjorde det af pli men rent faktisk gerne ville se hende igen. Så slog en tanke hende pludselig. Var det overhovedet i orden sådan at føjte rundt sammen med ham hele tiden? Hun burde nok til at passe lidt på både, hvad angik omdømme, men også i forhold til hendes egne følelser inden de stak helt af med denne charmerende fyr. "Jeg øhm...Vil gerne. Hvornår?" Hun opdagede pludselig, hvor svært det var at svare. Det var ikke fordi, hun ikke ville, for det ville hun gerne. Det var bare svært, hvordan hun lige fandt ud af hvor meget hun skulle lægge i det.Hun tøvede lidt og fortsatte "For min skyld behøver der ikke være andre" De ville sikkert også bare tro et eller andet helt forkert om dem. "Men hvis jeg kan få det til at passe med forretning og den slags, jo så vil jeg gerne"

[Liam Falkonér]

Der var stadig en let tøven, men smilet nåede momentært op i hans øjne mens han nikkede, ikke helt sikker på hvad, om om han overhovedet skulle lægge noget i, at hun ikke havde noget imod det hvis de kun var de to - og fuglene selvfølgelig "Jeg kan ikke sige nogen dag med sikkerhed, men.." begyndte han og lagde hovedet lidt på sned "Må jeg opsøge dig når jeg har fundet en dag? Det er nødt til at være nogenlunde vejr og det er svært at forudsige flere dage i forvejen." fortsatte han med et halvt undskyldende smil og så igen afventende på hende.

[Rosetta Evelyn Skrædder]

Havde hun mon sagt noget forkert? Han virkede en smule tøvende. Bare han nu ikke bare spurgte for at være høflig, men faktisk gerne ville se hende igen. Nå det måtte tiden jo vise, hun håbede hvert fald på, at han spurgte af interesse og ikke blot af pli. "Du skal være velkommen til at opsøge mig, når vejret er til det." Hun smilede til ham og tænkte så igen på om han egentlig vidste hvem hun var. For en sikkerheds skyld sagde hun adressen højt "Ved markedspladsen, i torvegade. Den lille hvide butik. Det skulle være til at finde"

[Liam Falkonér]

Han nikkede og lyttede til hendes beskrivelse. Han kendte til butikken, men sidst han havde lagt mærke til den, havde der ligget en hattemager. Så vidt han vidste, var hattemageren død af alderdom i foråret, uden at have efterladt sig nogen arving. Det nysgerrige glimt viste sig i hans blik igen, men han spurgte ikke. Hvis han skulle opsøge hende, ville han tidsnok finde ud ud af sammenhængen "Jeg kender det." medgav han med et nyt smil og et nik og trådte så forbi hende og åbnede døren de tidligere var kommet ind ad "Jeg ville følge dig på vej, men jeg er nødt til at gøre færdig her." hans smil blev let beklagende "De bliver forvirrede hvis rutinerne bliver brudt." forklarede han og trådte til side så hun ville kunne gå forbi ham. Det dryppede en smule udenfor, men var endnu ikke begyndt at regne for alvor "Tak for i dag.. Rosetta."

[Rosetta Evelyn Skrædder]

Hun smilede til ham, undrede sig over, hvorfor han kendte til hendes butik, men kommenterede det ikke. Hun havde generelt pludselig svært ved at vurdere om ham, men hun måtte stole på, at han ville kigge forbi. Hun gik ud af døren, kiggede op mid den mærke himmel og besluttede, at hun hellere måtte skynde sig hjem, før det for alvor begyndte at regne. Hun vendte sig smilende mod Liam "Selv tak Mester Liam. Det var spændende at møde fuglene." Så vendte hun sig igen og begyndte at gå.

Tråd afsluttet