Bekendt i en fremmed by

[Olivia Krodatter]

Hun kom til at smile stort over hans kommentar. Hun var stadig hans tøs, det havde hun savnet. Det var rart at han var her igen og hun håbede på at han ville blive her længe. Hun satte sig bedre til rette på stolen og tog en håndfuld nødder som hun glædeligt spiste. De fjernede den stærke eftersmag fra rommen. "Min far kan bare blive sur, hvis han vil. Et lille glas vender vel ikke rundt på det hele?" hun ville absolut ikke fremstå som svag eller som fars lille pige i Amos' øjne.

[Amos Søfarer]

Han morede sig lidt over hendes svar. Hun havde altid været en stædig pige. "Ja, det kan godt være, at du er ligeglad med din far, men jeg skal åbenbart til at se en hel del til ham, så jeg tror ikke, at jeg kan tillade mig at være det." I stedet for rommen, drak han nu en slurk af sit krus med øl og så sig rundt i lokalet. "Men nu du er her, Olivia. Vil du så ikke fortælle mig, hvad du mener om Bryca Sarka (Brishen Cipris)?" Det ville ikke være helt skidt, hvis han kunne få en forklaring indefra.

[Olivia Krodatter]

Olivia så rigtig godt barnlig fornærmet ud, men det blev hurtigt overskygget af glæden, da hun fandt ud af at Amos skulle blive her længe. Hun spiste et par nødder rettede sig på stolen og kiggede så på Amos "Hvorfor skal du vide noget om ham?" Hun så spændt på ham, måske det kunne udvikle sig til et godt væddemål på sigt. "altså han er en mand der holder kortene tæt til kroppen, så det er svært at vide præcis hvem han er. Men han er nu meget spændende og har da også gode kvaliteter. Han kan godt til tider selv skabe konflikter, sikkert for at få noget at lave" Det sidste blev sagt med stor erfaring i stemmen. "Ellers så virker han frygtløs, han virker til at have et godt kendskab til hvad der sker omkring ham og han virker til at være vellidt blandt kroens gæster " Hun lænede sig hen mod Amos og hviskede "Eller også venter de bare på noget bedre"

[Amos Søfarer]

Han nikkede til hendes forklaring, men fortalte ikke noget om, hvad han tænkte ved de oplysninger, han fik. Det var nogenlunde, hvad han selv var kommet frem til. Det var dog meget rart at få det bekræftet af en, som havde haft sin gang på kroen i et stykke tid. Og som han stolede nogenlunde på. "Tak." Han rodede lidt op i hendes hår og tog en slurk mere af sin øl. "Vil du holde dine ører åbne? Jeg tænker, hvis folk begynder at snakke om mig her på kroen? Fortælle mig, hvad der bliver sagt?" Som kropige fik man tit temmeligt meget at høre, som andre ikke havde haft planer om, der skulle ud.

[Olivia Krodatter]

Hun forsøgte at kigge irriteret på ham, men kunne ikke lade være med at smile, og rettede så sit hår igen. Hun ville nok aldrig kunne blive rigtig sur på Amos, konkluderede hun. "Mine ører er lige så åbne her som i Caynn. jeg fortæller dig alt, hvad jeg hører." Hun smilede hun ville gerne hjælpe Amos så meget hun kunne. Det havde hun villet siden den dag, han havde reddet hendes liv. "Forventer du, at folk her begynder at sige noget særligt om dig da?" Hun kiggede nysgerrigt på ham.

[Amos Søfarer]

Han nikkede tilfreds og trak så på skuldrene. "Måske. Man ved aldrig. Jeg har lavet en aftale med Bryce om, at jeg skal arbejde for ham et stykke tid. Og den slags kan godt sætte gang i snakken." Han så over på hende og derefter op til hovedbordet, hvor Bryce i samme øjeblik gjorde en gestus, som betød, at han kunne sætte sig derop, hvis han ønskede. "Nå, nu er jeg vist hidkaldt. Vi ses senere, min tøs." Han rodede op i hendes hår igen og gik op til højbordet med sit krus i hånden og en enkelt rom.

[Olivia Krodatter]

Hun smilede. Jo det var bestemt godt at være hans tøs "Vi ses." da han gik rettede hun endnu engang sit hår så det sad lidt pænere igen, men uden rigtig at have held med det. Hun kiggede efter ham og så ham sætte sig op til Bryce, for derefter selv at gå op bag baren og fortsætte arbejdet. Resten af dagen var kedelig, men Olivia mente at det ville vende nu Amos var kommet.

*Tråd afsluttet*