Liste liste, væk fra alt det fine.[R]

[Deleted]

Heather Konglebit

Det var ved at blive en vane for Maegon at bevæge sig ned til nedre by. Ofte kunne han godt blive der i nogle dage, alle havde så travlt med at passe deres egen suppe, så de glemte alt det liv som kunne være alle andre steder, end der de befandt sig. Der var enorm meget taknemlighed at finde i Maegons liv, og han nød at han ikke levede hernede - men han vidste også at han havde brug for at komme væk engang imellem, det kunne blive lidt for fint det hele. Den konstante facade man skulle spille, og samtidig skulle man også hele virke så from og hellig. Der var en bydreng gemt i Maegon, som måtte ud og udforske. I den nedre by kunne man finde alt, hundekamp, hunde der løb efter rotter, terning og kort spil, druk, hor, slåskampe og alt hvad hjertet begavede nærmest af skæg og mest af alt ballade. 

Igennem flere periode hvor Maegon havde bevægede sig rundt hernede, havde han ofte brugt tiden på at finde folk som han fik et mindre bekendtskab, hvilket gjorde det hele lidt sjovere og ikke mindst blev hele situationen markant mere underholdende, når man blev trukket med til diverse arrangementer som tyvekongen havde sat op eller som der nu bare skete i nedre by. 

Denne aften var Maegon blevet ført ned på havnen, hvor der var gået historier om en bokseturnering hvor vinderen ville få en pæn sum og samtidig kunne man naturligvis spille på de forskellige boksere. 
En udfordring som Maegon ikke kunne sige nej til! Turen herned var efterhånden ved at blive mere naturlig, så naturlig at han ville kunne gøre det i blinde - tror han ihvertfald. 

Nede ved havnen var en stor gruppe mennesker samlet, de fleste stod i en ring og råbte - imens andre var kravlet op på kasser, tønder og alt som kunne få dem højere op, så de også kunne følge med i kampen. 
Maegon havde klaret sig godt og var nu kommet op i finalen mod den største mand Maegon havde set - og han fik Maegon til at se lille ud.
Inde i cirklen stod to fyre og hamrede det ene slag ud efter det andet. Den ene havde langt mørkt hår som var godt klistret af sved og en smule blod. Hans blå øjne fulgte med den markant større mands bevægelser. Den store mand hamrede hans hånd, som mindst var dobbelt så stor som Maegons ud imod ham. Maegon hoppede tilbage og undgik lige slaget, og nåede ikke at reagerer før manden havde fat om ham, og slog ham engang i hovedet - så Maegon snurrede rundt og gled ind i folkemængden. Det gjorde godt nok ondt. fløj det igennem hovedet på Maegon.
En mand tog fat i Maegon og skreg "Dette er pinligt! Jeg har satse hele min løn på dig. KOM SÅ!". Maegon så forvirret på manden og nåede lige at svare "Hvorfor prøver du ikke.", herefter blev han skubbet ind mod den store mand som igen overdøvede Maegon med slag, som han dog primært fik afværget ved at bruge sine arme som skjold. 
Maegon hoppede et skridt tilbage, og spyttede en klat blod ned i jorden og begyndte at nærmest dansende bevæge sig rundt om manden. 
Herefter lod Maegon slagene vælte hen imod manden. Ansigt - mave - nyre - leve - hoved - hoved - mave. 

[Heather Konglebit]

Selvfølgelig var Heather at finde på havnen til endnu en slåskamp. Hun elskede spændingen og ikke mindst mændene, der badede i sved og blod. Kunne det blive bedre? Hun stod som en af de foreste og heppede på det største brød. Eller generelt havde hun i tankerne at heppe på den der vandt, eventuelt charmere dette menneske og måske liste nogle af de guld mønter med hjem. Se det ville ikke være så værst igen.
Hvis det var op til Heather selv, havde stået i ringen og kæmpet, men nej nej, det var kun for mænd. Hun var overbevist om at grunden til kvinderne ikke måtte være med, var skammen at tabe til en kvinde. Hun smilede kort af sig selv, hvis de blot vidste hvad hun havde gennemgået på bjergene ville de nok havde ladet hende komme med i turneringen.
Da brikkerne iblandt kæmperne vendte, selvom det så ud til at det kæmpe brød skulle vinde, blev hun faktisk lidt overrasket over den energi manden udviste, det var ikke alle der kunne holde til det efter så mange slag. Det fik Heather til at tænke, at han måtte få normale måltider, enhver uden mad i dage ville nok været gået under, medmindre at den sum penge ville redde hans liv. Det var nok det sidste, de fleste her fik jo ikke regelmæssigt mad. Heather smilte for sig selv og heppede nu på den mindre mand. Hun ville jo gerne tage del af den sum penge.

[Deleted]

Maegons slag ramte igen og igen, og den store mand tog slagene og vaklede noget forvirret over hvad der lige var sket. Maegon spyttede engang i jorden, og kneb sit ene øje sammen da han havde flækket øjnbrynet i en tidligere kamp.
I et sidste desperat forsøg greb manden fat i Maegon, og løftede ham op og prøvede at presse luften ud af ham.
Det var ikke noget nyt at folk brugte andet end hænderne, det var trods alt blot slåskampe og ikke kun hænder. Den store mands pres var ulideligt og Maegon hamrede sin pande ind i hans hoved, så manden slap af ham og Maegon landte på jorden og tog sig til panden.
"Av.. for.." sagde han inde han fik hamret en fod lige i maven. Den store mand greb fat i Maegons blodige hår, og hævede hånden som i det afsluttende slag.
Maegon havde aldrig været særlig ærefuld i kamp, tværtimod havde han altid været utrolig effektiv. Maegon knyttede sin næve og slog manden en gang i hans mandlige region, så en høj tone kom frem fra manden.
Folkemængden skreg af grin over den store muskuløse mand, nu kom op i de høje toner.
Maegon så forpustet på den store mand som bare ikke ville gå i gulvet. Han greb fat i mandens hoved og i et hop førte han sit knæ ind i panden på manden så han faldt om kuld. Et juble brød ud da den store mand endelig var faldet i gulvet. Andre væltede ind mod den store mand og kastede deres beviser på at de havde spillet på den store mand, ned på den besvimet mand.

Efter folk var faldet lidt til ro, var der blevet skabt en god og festlig stemning. Folk var begyndt at trække øltønder frem og solgte ud af det, og samtidig fik spillet lidt på diverse instrumenter, som mest af alt lignede noget man selv kunne lave. Folk sad rundt omkring og brugte tønder til borde og stole, samt kasserne til diverse ting.
Maegon sad over på en tønde omringet af nogle af de andre boksere, som sad og skrald grinede af en joke som en tynd lille skaldede fyr havde fortalt. Maegons sad selv med en øl i den ene hånd, og et stykke kød i den anden som han holdte på sit kindben, for at det værste hævelse skulle forsvinde. Hans øjnbryn var blevet syet groft, og han havde en lille flænge på læben og hans hænder var godt forslået.
En øl tønde var centrum af kassen de brugte som bord, der hældte de forskellige boksere gladeligt op til dem, og deres kvindelige selskaber.

[Heather Konglebit]

Kampen viste sig at vende fuldstændig på en tallerken, det var spændende og Heather kunne mærke lysten til at slås i sig stige, men bekæmpede lysten ved råbe lidt mere. I kort sekund så det ud til at den mindste skulle tabe, men så gjorde han noget uventet. Lige i løgene. Smæk sagde det og det kæmpe brød faldt til jorden. Sammen med de andre i flokken grinede hun med, og kampen var slut.
Heather havde ikke taget del af indsatsen, da hun ingen penge havde på sig i øjeblikket. Og de få hun havde, kunne hun ikke spille op, det var de for dyrebare til.

Flokken blev rolig efter kampens afslutning, og Heather befandt sig med de andre bokser, hvorpå hun fik lidt gratis mad og drikke. Hvilket passede hende godt. Hun sendte få blikke mod den vindende mand, blot for at se om hun kunne "lege" lidt med ham. End til da stod hun og drak øl, med de andre og lod sig spille kostbar, ventende på om han ville gøre noget.

[Deleted]

Maegon nød aftener hernede. Folk var ærlige og sagde tingene som de var og der var ikke alt det her fnidder som var i hans normale hverdag. Han grinte og smed kødet på bordet, og havde stadigvæk et halv lukket øje fra slaget tidligere. "Du så fuld af lort Brobygger." sagde han og tog kødet og kastede på den unge skaldede fyr, som svor at det var rigtigt. 
Maegon tog gladeligt en tår af øllen og smilte over til kvinden som sad ved en af de andre boksere, som Maegon ikke anede hvad hed.
"Hvis du en dag faktisk brugte dit skaldede hoved når du sloges, så kunne du vinde." sagde Maegon med et smil. Han var ikke jordens bedste ridder, og på mange områder en endnu værre adelig. Han holdte dog fast i mange af de gamle traditioner, og han havde ikke så mange intentioner om at lege det her liv hele livet. 
Maegon rejste sig op, og gik hen og tog sin hvide skjorte af, og tog en pose frem, og smed den meget blodige skjorte ned i, og fandt en anden frem. Skjorten var sort denne gang, og var lukket lige på nær omkring brystet, hvor den blev holdt lukket af nogle lædersnore. Maegon overkrop var rød og begyndende blå på nogle bestemte områder, da den havde fået en del høvl i løbet af dagen. Han vendte sig imod de andre og smilte, han klørede sig kort på brystet, inde han dækkede de mange ar over med skjorte. 
"Hvad er dit navn?" spurgte han Heather om, imens han satte sig.

[Heather Konglebit]

Heather nåede at fange hans smil. Hvorpå hun smile selvtilfreds inde i sig, hun fik ham, lige præcis sådan som hun ville have det. Måske skinnede solen atter på hende, og hun kunne tjene lidt penge. Derefter forsatte hun med at snakke lidt med de andre bokser, lige endtil hun opdagede at den anden bevægede og tog sin skjorte af, hun så vurderende på ham og lage ikke skjul på at hun så på ham. Hvorfor skulle hun også det? Hun ønskede en klat af den sum han vandt, og mænd tænkte altid lige langt, spørgsmålet var bare hvor langt han tænkte. Det måtte kom an på en prøve, og hvis det ikke lykkes ville hun blot få lidt sjov ud af det.
Hun smilede endnu mere selvtilfreds da han nærmede sig bordet hvor hun sad, hun smilede flirtende da han satte sig. "Det er Heather" svarede hun roligt, og spurgte ham "Hvad med dit?" De andre bokser sad endnu ved bordet, og drak deres øl og snakkede med hinanden. Åh hvor Heather elskede den opmærksomhed hun fik. Hun tog endnu en tår af øllen og deltog lidt i samtalen med de andre, hun ville spille kostbar til det sidste, blot for at se hvor interessere han var i at snakke med hende. Men han var heldig for hendes fokus lå på ham, det kunne blot bare ikke ses.

[Deleted]

Modsat den rige del Maegon normalt bevægede sig rundt i, så vidste man at det her altid var farligt - og ikke kun var farligt i overfladen, men her var faktisk farligt hele vejen igennem. En hyggelig aften som denne kunne snildt ændre sig til død og kamp senere. Det var ikke fordi at folk holdte sig tilbage, men samtidig måtte Maegon også erkende at rygterne i den fine del havde været lidt opblæste. Det var slet ikke så slemt, syntes han.
Maegon tog sin øl op og lod en stor tår glide ned og så på hende og smilte flirtende.
"Jeg hedder Alexander, nogen kalder mig vandrende Alexander." løg han og smilte venligt. Siden han startede med at løbe rundt i nedre by, så havde han skabt sig en dække identitet som var denne mand: vandrende Alexander, så gav det også mening når han forsvandt fra nedre by og dukkede op igen.
Alex satte sig igen hen på tønden hvor de andre os sad, og lod hænderne hvile på bordet, som føltes rug og ubehandlet, alting var en mere grov end i hans normale eventyrsliv.

[Heather Konglebit]

Heather fangede ord vandrende Alexander. Det da lettere spøjs syntes hun. "Hvorfor vandrende?" spurgte hun nysgerrig. Heather havde med garanti nogle kaldenavne selv, men dem var hun ligeglad med. Det var faktisk ikke noget hun ville reklamere med hvis det var sådan at hun havde et.
Heather tog endnu en tår af øllen og besluttede sig for at det var nu morskaben skulle begynde "Jeg troede faktisk ikke du kunne klare det brød" drillende hun lidt og inden hun forsatte lænede hun sig lidt hen til ham og hviskede med en yderst drillende stemme "Må jeg ikke vide dit trick?" hun lænede sig tilbage igen, med et drillende smil på læben. Der var et eller andet mystisk over denne mand, og hun kunne ikke helt sætte fingeren på hvad det var, men sådan var det ofte med folk her, så det lage hun ikke meget i og tænkte at han nok også havde historie, ligesom alle andre her havde.

[Deleted]

I krigen mod Maren havde Maegon kæmpede mod folk som også var større end ham, og bedre end ham - og han havde alligevel vundet, fordi man skulle bare kunne et skridt længere end dem, og så pludselig var man bedre end dem . eller heldigere. Maegon kunne skam godt mærke han havde hældt noget øl indebors. Han så hen på Heather og løftede kruset. "Jeg vandrer, jeg kommer og går som det passer mig. Jeg vandrer der hen hvor der er brug for mig.". Det undrede ham egentlig grænseløst hvordan folk ikke kunne have set at han var adelig endnu, men det måtte de jo lade ligge indtil videre. Det havde ikke slået Maegon hvordan folk ville reagere, måske hvis en enkel vidste det eller to ville ikke gøre noget - men de adelige og andre fint folk havde intet at gøre hernede.
Maegon tog en stor tår af sin øl og fyldte den op igen.
"Tak for tilliden." sagde han og så over på Heather, han anede ikke hvem kvinden var men ikke desto mindre var det her hyggeligt. Han havde ikke nogen ambitioner om at vinde folks hjerter hernede, og han havde ingen ambitioner om at blive en af dem, men afveksling var godt.
"Ah ah." sagde han og viftede med fingeren afvisende. Han gav ikke bare sine hemmeligheder ud til alle og enhver.
"Det er en hemmelighed der skal gøres fortjent til."

[Heather Konglebit]

Heather så lettere skeptisk på ham "Gør vi alle ikke det?" det fik hende næsten til at tro, at han ikke befandt sig her, særlig ofte. For hvis han gjorde ville han vide at folk ofte forsvandt og dukkede op igen efter uger eller dage. Eksempelvis øl, gjorde et eller andet ved mennesker, så de kunne ryge i brummen eller generelt slyngeler der blev taget af en drabant. Mulighederne var mange for at forsvinde at komme igen. Dette undre hende så meget, at hun fik lyst til at vide hvor han vandrede hen, men det ville han nok ikke alligevel ikke sige. Der skulle andre metoder til.
Hun grinte kort af hans kommentar, og forsatte med at smile, hvorpå hun rystede på hovedet af det sidste han sagde. "Nå da, og hvordan gør man så, fortjent til det?" spurgte hun med et lille blink i øjet.
Heather begyndte at undre sig over hvor man han havde lagt den sum penge. Mest fordi hun ikke helt besluttet sig endnu, for om hun skulle stjæle det eller få ham til at give hende noget. Hun var trods alt stadig meget tynd efter flere år i bjergene og hun var først kommet til Tortall for noget tid siden, selvom der var gået lang tid. Havde hendes krop endnu ikke blevet normal, den var stadig meget underernæret. Hvilket også gjorde at hun lettere blev påvirket af øllen, men da hun var så vant til at drikke det, skulle der også en del til at slå hende omkuld, for hun vidste lige præcis hvor grænsen gik.

[Deleted]

Der var forskel på hvordan man kunne forsvinde. Foreksempel så forsvandt folk der på grund af de var døde, fordrukne eller ja.. nogen gange forsvandt de bare.
Maegon så på Heather og rystede på hovedet afvisende.
"Ikke den måde jeg vandrer på, kommer og går." sagde han og drak noget mere øl. Han så på hende og vurderede hende til at være omkring hans alder - måske bare lidt mere ramt af det hårde liv hun havde levet.
Maegon greb fat om kruset med øl, og lod det hvile i hænderne - hans blik hvilede ned i øllet og lod så øllen glide ned i halsen.
"Der er mange måder man kan gøre sig fortjent til det." sagde han med et flirtende smil, og grinte lidt over sin egen kommentar.

[Heather Konglebit]

Heather blev blot interessere i hvor han vandrede hen, hvis det ikke var som resten af befolkningen her, og det fik hende til at tro at ikke boede her omkring. "Og hvor vandre du så hen, hvis det ikke er ligesom resten af os" spurgte hun lettere skeptisk og nysgerrig. Måske kunne han benyttes til visse formål, til visse skatte. Han kunne have magt, magt Amos og de andre kunne bruge. Mon hun kunne overtale ham til sådanne ting. Umiddelbart virkede det jo ikke til havde de værste skrupler på livet. Det måtte tiden vise, om hun kunne bruge ham til noget. Hun havde jo vendt en allerede til blive tilhænger af Amos. Han ville sikkert blive glad for endnu en. Hun huskede kort tilbage på det stakkels pigebarn, hun havde formået at tage mødommen på, hun smilede selv tilfreds inden i, og følte sig fortjent til det værelse Amos havde givet hende.
Hun lænede sig atter frem imod ham og lod en finger glide hen over hans kind, lige så blidt så det ikke ville gøre ondt på de sår han endnu engang havde. "Så fortæl mig, hvad jeg skal gøre for at blive fortjent til det" hendes ord var kommanderende, men på en flirtende måde.

[Deleted]

Kvinder havde altid været en af de pointer i livet som Maegon nød allermest, der var så meget ved dem - så mange spændende ting. Han nød virkelig deres selskab, og de fleste var også ganske interessante at snakke med. Hernede var kvinderne lidt anerledes og var lidt mere direkte end han var vant til.
"Jeg vandre mellem liv og død, fra verdens ende til der hvor vejen op til guderne er." sagde han med et smil, han lød overbevisende og ganske sikker i sin egen sag. En af de andre boksere begyndte at grine og så hen på dem. "Din historie ændre sig hver gang du fortæller det Alexander." folk begyndte at grine og Maegon så på ham forbløffende "Ja, og alligevel sidder du og drikker min øl, jeg har betalt for.". Mændene løftede deres glas og slog dem imod hinanden og grinte højlydt. Maegon ventede sig imod Heather og lod hans øjne hvile på hende.
"Ja, se det ville jo ikke være sjovt hvis jeg sagde hvad det var." Han sendte hende derefter et drillende smil og tog en ekstra tår af sin øl.

[Heather Konglebit]

Inden Heather nåede at reagere på det, havde en de andre bokser svaret. Heather grinte også, og blev blot mere mistænksom omkring ham. Hvad mon han skjulte for dem? Heather anså de fleste af disse mennesker, som familie og havde ikke mange hemmeligheder for dem. Hvorfor havde han så. Måske var han en spion fra Farkas. Det ville ikke undre hende. Hvilket blot medførte at hun ville være ekstra varsom om oplysninger omkring hende og Amos, selvom hun ikke kendte til hans planer, kendte hun slynger. Alt for godt. Og hvis de ville benytte beskidte tricks skulle hun da nok forsøge at ned slå dem. "En dag, så finder jeg ud af din hemmelighed" svarede hun blot drillende, og ikke spor alvorligt, så man faktisk troede at hun sagde dem som en joke, men i realiteten så mente hun det. "Det er jo netop det, der ville være sjovt.... Det er måske bedre at sidde her og mundhugges om en simpel information?" svarede hun drillende igen, og fjernede hendes hånd fra hans kind, da det åbenlyst ikke virkede.

[Deleted]

Det var et sjovt skuespil Maegon havde fået op og køre med disse mennesker, alle tog ham for at være en af dem og alligevel var han så langt væk fra deres liv som man overhovedet kunne blive. Hun var ikke den første som var mistroisk over for ham, og hun var heller ikke den sidste som ville opfører sig sådan over for ham.
Hans hemmelighed. Hans hemmelighed. Det måtte hun godt prøve, han havde mange så hvilken en hun skulle finde ud af var nok mest interessant. "Du vil ikke være den første som prøver at gætte hvor jeg vandrer." sagde han med et smil, han var i godt humør og drillende. Han greb ud efter sin øl og fik slukket tørsten med at hælde en ordentlig tår ned.
" Min hemmelighed mod større fyrre er at jeg er hurtigere, og så er jeg ret stor selv. Mod så fyrre er jeg blot ligeså hurtige, men stærkere." sagde han med et smil, og så seriøs ud, men kunne ikke holde masken og begyndte at grine. De andre boksere gjorde kunsten efter og først var de mundlamme, men begyndte så at grine.
"Sandheden er Heather. Jeg har virkelig gjort det her i lang tid." sagde han ærligt og klappede hende på låret.