Svaret af Ganiel on Jun 13, 2016 12:51:28 GMT
Træf 3.0
Som annonceret, så afholder vi træf hjemme hos Gudinden i nærheden af Holstebro i august måned og vi glæder os helt enormt! <3 For god ordens skyld skal nævnes, at det kun er spillere på Tortall, som er inviterede x)
Efter afstemningen er datoen blevet fastlagt til fredag d. 12. august og vi håber selvfølgelig på at se så mange som muligt af vores dejlige brugere til en hyggelig dag med noget godt mad og godt selskab.
Vi skal grille og vi tager det som et sammenskudsgilde, hvor alle medbringer et eller andet. Til de, som kommer langvejs fra, vil vi foreslå at vælge noget, som I kan købe i Holstebro, så I slipper for bøvlet med at stoppe en varm bil eller bus med madvarer. Der er også mulighed for, at man kan vælge at lægge en 50'er i stedet og så sørger vi for, at der købes noget mad ind på jeres vegne. ^^ Det skal vi bare vide på forhånd.
Drikkevarer skal man have med til eget forbrug. Det vil være tilladt at drikke vin og lignende i moderate mængder, men det er ikke en drukfest og der er ingen pres på nogen for at drikke alkohol.
Vi starter kl. 17, så alle kan nå at komme derover og så fortsætter vi, indtil ingen gider mere. Der er senge-/sofapladser til alle, men I skal selv sørge for sovepose/dyne, lagen og lign. Alle tilmeldte får en PM med adresse og eventuelle andre opfølgende oplysninger.
Tilmeld jer i tråden her og fortæl gerne, hvad du tager med til sammenskudsgildet.Deltagere
- Gudinden - grillkul, snacks og andet smånips
- S-Freak - det, som mangler, når andre har budt ind
- Vegas - 50 kr.
- Rach - 50 kr. (går til grønsager til grillen - minus tomater)
- Malne - 50 kr.
- Magi - kommer først efter mad
- Jules - 50 kr.
- Jen - Miniflute, hvidløgsflutes og pølser
- Ann - Kage