Hvor blev hun af? [R]

[Kian Falkeblik]

Annis Giftkniv

Han var egentlig kommet herhen i søgen efter Selmira, men hun lod til at være forsvundet et eller andet sted hen. Kian så søgende rundt i Abens krostue, men kunne ganske rigtig ikke spotte pigen. Måske var hun ude for at skaffe sig nogle penge? Han håbede virkelig, at hun var begyndt at bruge sine evner noget mere. De var klart hendes bedste indtægtsmulighed.
Måske vidste nogen, hvor hun var rendt hen? Han kastede endnu et blik rundt, som faldt på en lyshåret kvinde, der sad og drak. Han gik over til bordet og hvilede hænderne mod den frie stol overfor hende. ”Kommer du her tit? Jeg leder efter nogen,” spurgte han og begyndte at vise en højde med den ene hånd. ”En pige omkring denne højde. Kalder sig Selmira eller Selma?”

[Annis Giftkniv]

Annis sad og slappede af et par timer, inden det var tid for hende at gøre sig klar til det kup, hun skulle deltage i senere. Hun fungerede altid bedst, når hun havde fået bare en lille smule øl indenbords og hun så derfor bare op på den nyankomne med et lille underfundigt smil over hans forespørgsel. "'Kommer du her tit?' Virkelig?" Hun grinede ganske let og så op på ham med spillende øjne. "Leder du rent faktisk efter nogen, eller er det en undskyldning for at falde i snak med mig?" Hun blinkede drillesygt til ham en enkelt gang, inden hun løftede sit krus til læberne og tog en slurk.

[Kian Falkeblik]

Kian løftede et øjenbryn af det svar, han fik. Det var ikke lige, hvad han havde regnet med, men når hun nu selv lagde op til leg, spillede han såmænd gerne med. ”Jeg leder faktisk efter nogen,” nikkede han til hendes spørgsmål, før et skævt smil formede sig over hans ansigt. ”Men jeg ville vel lyve, hvis jeg ikke indrømmede, at jeg valgte at spørge den kønne kvinde før alle de andre.” Hun var noget mere tiltalende at opsøge. ”Men jeg behøver måske ikke en undskyldning for at kunne falde i snak med dig?” spurgte han så drillende.

[Annis Giftkniv]

Hendes smil blev lidt bredere og hun kunne tydeligt godt lide at blive kaldt en køn kvinde. Hun klappede på stolen ved siden af sig. "Så sæt dig og fortæl lidt mere om den mystiske kvinde, du søger. Jeg er her rent faktisk temmeligt tit og ved sandsynligvis, om hun plejer at være her." Hun vinklede sig lidt skævt på sin egen stol, så hun havde front mod ham. "Og nej. Maskuline mænd med et flot ansigt behøver aldrig en undskyldning for at tale med mig." Hun blinkede til ham endnu engang og lod øjnene glide ned over hans krop en enkelt gang. Ved Mithros, hvor var der mange lækre mandfolk på Aben for tiden.

[Kian Falkeblik]

Ja, han burde vel egentlig ikke blive hængende, men mon ikke Selmira var i god behold? Hun havde klaret sig længe uden ham, og han følte sig sikker på, at hun forstod at forsvare sig selv. Derfor endte han med at sætte sig på den udpegede stol. ”Hun har et værelse her. Hun er mørkhåret og forholdsvis ny i byen?” Selmira havde vist ikke været her meget længere tid end han selv havde. Det var vist kun en uge eller to mere. Ved hendes næste ord, grinede han svagt. ”Er det ikke manden opgave at give komplimenterne?” spurgte han og tilføjede så drillende: ”Har du faktisk tænkt dig at hjælpe mig, eller er det dig, der bare leder efter undskyldninger for at holde på mig?”

[Annis Giftkniv]

Hun grinede let af hans svar igen og trak på skuldrene med en uskyldig mine. "Det kan du tro, jeg aldrig kunne finde på.." Hun blinkede let og lænede sig så lidt ind over bordet med en mere seriøs mine. "Med et værelse her, siger du.. Mørkhåret og ny i byen? Er det hende doi'en?" spurgte hun med en tænksom stemme. Hun kaldte sig vist nok endda også Selma. Hun var ikke ligefrem selv perlevenner med kvinden, men Farkas havde vist haft en god snak med hende.

[Kian Falkeblik]

Jep, det lød bestemt som Selma. Her var næppe mange fra Doi-folket. ”Det er det nok.” Han nikkede derfor med et let smil. ”Nå, men har du set hende i dag?” Han var egentlig ikke meget for at forlade bordet, nu hvor han var stødt på endnu et kønt ansigt, så han håbede mest af alt, at kvinden ville sige noget, der beroligede ham. ”Ah, så er vi begge folk, der ikke bryder sig om at finde på undskyldninger,” grinede han let ved kvindens påstand og rakte armen frem til en hilsen. ”Kian.”

[Annis Giftkniv]

Annis tænkte sig om et øjeblik. "Jeg er ikke sikker. Måske.. Jeg så hende i hvert fald komme ind igår," sagde hun så i en bestemt stemme. "Men jeg har heller ikke siddet her så længe endnu. Måske hun stadig er på sit værelse?" Hun smilede imødekommende og kunne ikke lade være med at finde ham ganske interessant. "Annis," svarede hun med endnu et smil og greb let om hans underarm til hilsen. "Så Kian? Hvad får dig til Aben i dag? Er det noget, man kan håbe på, der vil ske lidt oftere?"

[Kian Falkeblik]

”Hm, jeg må vel tjekke ...” Hun kunne vel godt ske at sidde deroppe, men han tvivlede lidt. Selma var lidt eventyrlig i det, så hun var nok nærmere ude og strejfe omkring. Han tog armen til sig igen efter hilsnen og lod hænderne hvile på bordet. At stikke dem i lommerne så altid så mistænkeligt ud. ”Selma. Mae ajjin anna naqis okeo,” besvarede han hendes spørgsmål. Mest fordi han ikke lige ville give svaret væk alt for let, og han gjorde da heller ingen antaster til at oversætte det. Hendes ønske om at se ham lidt oftere fik ham til at nikke. ”Det tror jeg bestemt. Jeg skal have talt med Farkas, og så vidt jeg forstår, holder han til her?”

*Hun er min lille ven

[Annis Giftkniv]

Hun gjorde ingen anstalter til at ville stoppe ham, da han sagde, at han hellere måtte tjekke. Det var jo åbenbart for hendes skyld, at han var kommet i dag og derfor gav det også god mening, at han rent faktisk ville opsøge hende, når han nu måske vidste, hvor hun var. Han blev dog siddende alligevel og hun undertrykte et lille smil.

Hun rynkede dog på panden, da han gav sig til at tale et andet sprog. Det kunne hun ærligt talt ikke se det sjove i. Han kunne jo bare have sagt, at han ikke ønskede at svare på det. Men hun trak lidt på skuldrene og lod det fare, uden at gide at spørge ind til det. "Hvis det er Farkas, du skal tale med, så kan jeg sikkert sætte et møde for jer," sagde hun i stedet og den drillende tone var veget for en mere seriøs og beslutningspræget én. "Farkas og jeg er partnere."

[Kian Falkeblik]

Partnere. Godt at vide på forhånd. Kian nikkede accepterende til hendes forslag. ”Jeg kender ham godt nok, men det er vist ved at være noget tid siden, at vi har set hinanden. Jeg ville sætte pris på det, hvis du ville skaffe mig et møde,” svarede han, stadig med et skævt smil. Gad vide om hun godt måtte flirte med andre mænd? Slyngler var selvfølgelig ikke de mest dedikerede folk, men Kian var nu ikke interesseret i at få fingrene i klemme hos Farkas. ”Kan du måske også informere mig angående hele den her rival-ting? Hvorfor splittede hoffet?” Dem på Duen havde tydeligvis ikke lyst til at tale om det, så han gættede egentlig på, at dem på Aben var mere villige til at tale om det.

[Annis Giftkniv]

Hun løftede et øjenbryn. "Du kender ham allerede?" Forbløffelsen var let at kende. "Det må jeg nok sige." Hun accepterede det uden videre. Hvorfor skulle manden lyve? "Jeg skal nok sætte et møde i stand for jer," fortsatte hun så med en bevægelse af hånden, som var det hendes mindste kunst. Hvilket det jo rent faktisk også var.

Hans spørgsmål fik hendes mundvige til at trække op i et skævt smil. "Det kan jeg da," svarede hun, mens hun trak kruset tættere på sig og drak en slurk mere. "De mennesker du ser her.. Det er alle dem, som mener at Amos er en vandskræk undskyldning for en pirat, som har mindre rygrad end en regnorm." Stemmen havde fået en stålklang, inden hendes udtryk lysnede igen.

"Normalt går vores konger ikke af... De sidder på tronen, indtil den dag, de taber en udfordring og må se sig selv dræbt, mens en anden overtager tronen. Men Amos og den svækling til Bryce.. De lavede et tronskifte uden blodsudgydelser. Bryce rendte hjem og gemte sig ved sin moders barm og Amos har siddet på tronen siden uden på nogen måde at have bevist sit værd.."

Hun skyllede efter nok en gang. "Og det faktum, at han ikke udfordrede Farkas på stedet til duel, da vi gjorde vores utilfredshed hørt, viser blot hvor svag han er.. Han tillod uden videre, at vi gik af sted med halvdelen af hoffet.. Han fortjener ikke at sidde på den trone." Hendes stemme havde igen en vred klang og det var tydeligt, at det var et emne, hun var ganske passioneret omkring. At hendes synspunkt måske var en smule farvet af, at hun havde sat næsen op efter at blive Dronning og det endnu ikke var endt sådan, tænkte hun ikke meget over.

[Kian Falkeblik]

Kian grinede let ved hendes overraskelse. ”Det er ikke noget indgående kendskab, vi har til hinanden, men vi går da lidt tilbage.” Han kunne næppe kalde sig en decideret ven af manden, men han foretrak trods alt at tale med Farkas, før han traf yderligere beslutninger i alt det her. Selmas holdning var selvfølgelig også vigtig, men hun virkede heller ikke særlig beslutsom lige nu.
Da Annis forklarede, hvad der var sket med tronskifte og ingen dødsfald, nikkede han let. slyngelhoffet i Tusaine var jo ikke meget anderledes fra hoffet i Tortall, så han kunne da forstå, at der kunne komme i konflikt. Han vidste dog også godt, at Annis’ blik var noget farvet. ”Det lyder noget sært. Sådan at rende af og bare overlade sin plads til en anden,” nøjedes han med at bemærke i første omgang. Hvis han havde magt, ville han kæmpe noget hårdere for at beholde den. ”Har Farkas forsøgt at udfordre Amos siden da? Altså til duel?” Det lød ikke til, at Amos havde taget noget initiativ.

[Annis Giftkniv]

Hun brummede sin enighed. I hendes øjne var Bryce ikke mere end en fej kakerlak, som var rent sin vej, da han mødte lidt modstand. Til Kian's næste spørgsmål rystede hun på hovedet med et irriteret drag om læberne. "Nej.. Manden har for mange støtter, som bakker ham op.. Nu hvor det hele er kulmineret i dette?" Hun gjorde en håndbevægelse ud over hele krostuen. "Hvis vi angriber ham åbent nu.. Så ender det i regulær krig, hvor alt for mange vil blive slået ihjel.. Det er derfor, man ikke skal lave om i traditionerne!" Hun slog irriteret ned i bordet. "Der er en grund til, at et eventuelt tronskifte kun er en sag mellem Slyngelen og udfordreren."

[Kian Falkeblik]

Hendes vrede var ... tydelig. For at sige det mildt. Kian var selv ret afslappet omkring hele situationen – han havde trods alt ikke været her særlig længe og havde ikke nogen særlig personlig investering i det hele. Han nøjedes med at redde hendes krus, som nær var væltet, da hun hamrede hånden i bordet. ”Krig kan nu være sjovt ... men nej, det er vel ikke en optimal løsning,” medgav han eftertænksomt. Han havde været indblandet i nok konflikter til ikke rigtig at frygte sådanne ting. Igen: Han kendte også kun rigtig Selma og til dels Farkas, så det var ikke mange folk, han kunne miste. ”Jeg ville spørge, hvad planen så er, men jeg går ud fra, at man skal være en del af holdet for at få den slags at vide?” Han satte kruset ned igen, da først bordet stod stille igen.