Det der med giftermål

[Hugo af Harise]

Han lyttede til Astors råd og nikkede for at tilkendegive, at han havde hørt det, og ville tage det til efterretning. Han havde overvejet det et par gange, men havde lagt tanken fra sig igen hver gang. Men han var efterhånden begyndt at blive frustreret over sin hustrus frugtbarhed. For det var ikke ham, der var noget i vejen med. "Ah ja, det ville sikkert gøre det klart for hende, at hun ikke skal løbe om hjørner med mig," sagde han og lænede sig godt tilbage i stolen.

[Astor af Fenrig]

Astor nikkede og lænede sig også selv tilbage i sin stol, hvorefter han lagde det ene ben over det andet med det samme igen. "Det kan jeg ikke forestille mig andet. Kvinder skal man ikke give for mange muligheder. Ved enhver chance de får, vil de altid vælge dem selv og deres behov først. De tænker aldrig på os på den måde. Det må vi selv stå for."

Han drak lidt mere af sin vin og følte efterhånden, at emnet var uddebatteret. "Hvis du stadig har problemer om en måned, så har jeg måske en idé eller to mere, som du kan sætte igang. Så sig til, hvis du får brug for dem." Det ville også betyde, at han var sikker på at få at vide, hvis fætterens ægteskab stadig ikke var frugtbart.

[Hugo af Harise]

Han kunne ikke andet end at give Astor ret. Han havde kendt mange af disse kvinder igennem hans liv, og han havde næsten fået sådan en kvinde til svigerinde. Heldigvis var det ikke sket. "Kvinder er egoistiske væsner," sammenstemte han og tog en tår af vinglasset, der efterhånden var ved at være tomt.

"Jeg skal nok sige til," svarede han og drak de sidste dråber i glasset. Han hældte op til sig selv, og bød Astor. Han skulle ikke tørste i Hugos telt i hvert fald. De fortsatte deres samtale om kvinder, der havde været igennem deres liv.

Trådafsluttet