En "stille" nat

[Kade Graver]

natten var for længst faldet på og vinden blæste koldt gennem gaderne. en ung mand sad stille på et tag og holdt øje med en lille butik han mente det var et apotek. han skuttede sig dette var helt klart sjovere om sommeren men man skulle jo også have mad om vinteren. Han ventede til ejeren eller hvad han mente var ejeren forlod butikken og sneg sig så om til bagsiden af huset og lirkede et vindue op stille som en mus smuttede han ind i hvad han formodede var et baglokale af en slags han kikkede de mange underlige væsker og tørrede ting igennem (ikke at han havde meget forstand på de ting ) han var måske ikke så forsigtig som han ville have været hvis han viste der var folk i huset, men det gav stadig et sæt i ham da et par af flaskerne klirrede og der ved stødte han ind i en lille træ boks som skramlede lidt. "godt jeg er alene" tænkte han, det irriterede ham stadig at han ikke havde været mere forsigtig normalt ville selv han have svært ved at høre ham.

[Faust Apoteker]

"Arbejd, arbejd, arbejd" Faust prøvede på at fokusere på hans pligter, dagen havde været lang, mange kunder havde vist sig og han var bag ud. Men han kunne ikke, han var opsat på at finde et svar på et spørgsmål. Men hvordan vidste han endnu ikke. Normalt ville det havde givet ham en glæde at sidde i arbejds rummet hvor han kunne lave miksture, kværne eller andet der nu engang var krævet af hans erhverv. En pludselig lyd af noget der blev smadret fangede hans opmærksomhed, hans hoved for op for at orintere sig. Langsomt rejste han sig op fra stolen og bevægede sig ud til disken. Ingen kunder var til at se. "Ah pokkers, garanteret rotter som har væltet ting fra hylderne, igen. Perry vil helt sikkert kunne skrive en senade om det og lad mig stå for skud, igen" Den unge apoteker rystede blot på hans hoved, endnu en ting på hans lange arbejdsdag.

[Kade Graver]

kade stivnede midt skridt det lød som om nogen havde sagt noget, var han ikke alene? han listede hen til døren der førte ind i butikken, kom lidt olie på hængslerne og åbnede den på klem. han så nu at der var lys hvordan pokker havde han overset det han rystede på hovedet af sig selv, han var ved at falde af på den. han skubbede døren mere op for at se hvem der var der inde. han så kun en ung mand på hans alder ville han gætte på, tyven trak en hætte over sit hår og bandt noget for underansigtet han ville ikke genkendes hvis han blev set. han stod et øjeblik stille usikker på hvordan han skulle forsætte. han listede stille ind og hen bag den anden mand for at sætte en kniv til den andens hals, han håbede bare ikke han ville blive opdaget.

[Faust Apoteker]

Han så sig omkring i butikken, en del af hylderne var tomme og det var hans pligt at få dem fyldt op enten i aften eller ihvertfald morgen tidligt. Han gik væk fra disken, havde brug for at få klaret hans tanker op og fri rum. Han var blevet inviteret til alkohol af en kunde, en stam kunde havde også ønsket hans tilstedeværelse og som ikke det var nok, var han endnu usikker om hans søster og vigtigere endnu, hans spørgsmål om hvordan han kunne hjælpe hende.

Det ønsket frirum han havde ønsket sig, blev afbrudt da han drejede om med venstre side til. En maskerse person var på vej imod ham, kniv i den ene hånd og beslutsom blik. Faust tog et skridt tilbage, han var kommet det tættere på en fyldt hylde, hans bandage klædt hånd op i front foran ham selv, hans milde øjne var ikke til at tag fejl af; han var bange.

[Kade Graver]

Kade sukkede og hang lidt med skuldrene selvfølgelig skulle drengen ( for han var jo ikke meget mere) vende sig om, med det held han havde i nat så skulle det nok passe at garden ville komme brasende ind gennem døren lige om to sek. Kade talte stille til to og kikkede hurtigt mod døren med da der kom ikke kom nogen ind af den, gik han roligt hen mod drengen. Kade puttede kniven tilbage i sin lange mørke fletning og lænede sig helt ind til den skræmte dreng og viskede ind øret på ham "bare hold dig helt i ro og så sker dig der ikke noget, det ville være synd at skade noget der er så kært som dig" Kades bløde stemme var så lav at ingen ville kunne høre hvad der blev sagt med mindre de havde stået få cm. fra dem. Da Kade trak sig tilbage lod han en behandsket finger glide blidt ned af den andens kind, og hans øjne glitrede af morskab.

[Faust Apoteker]

Frygt, det var hvad der fyldte ham lige nu. Selvom om kniven var lagt til side, var Faust stadig påvirket af dette, han havde aldrig prøvet sådan noget i hans liv. Mandens ord hjalp heller ikke på at berolige ham, hans berøring vækkede en væmmelse inde i Faust, der instenktivt tog endnu et skridt tilbage, hylden bankede ind imod hans ryg. "Hva....hvad vil du?" Hans stemme skælvede stadigvæk, Faust var endnu paralyseret over choket. Han så rundt omkring, han følte sig fanget lige nu..medmindre.

[Kade Graver]

Kade lo højt, den unge mad var sjov at skræmme men han havde det ikke i sig at være så ond længere tid af gangen, og trak sig endnu mere tilbage og lagde hovedet lidt på skrå " bare rolig du er meget sød men det er ikke min stil at være top hvis du forstår hvad jeg mener" han blinkede til ham " og desuden synes jeg det er synd at mobbe dig at for meget, du burte slet ikke have været her havde jeg vist du var her var jeg ikke kommet her ind" han kikkede sig om og fik øje på en stol "hvis du nu sætter dig der og bliver der du må gerne tale men ikke råbe og så finder jeg hvad jeg kom efter og så er vi begge glade, aftale ?" han gestikulerede mod stolen og kikkede på drengen han følte først for sent klædet om hans ansigt falde af hans hel var virkelig dårligt i nat.

[Faust Apoteker]

Han vidst ikke hvordan han skulle reagere på mandens grin og hans kommentar om top forvirrede ham endnu mere. Frygten var der stadigvæk men noget af det var blevet erstattet af noget andet, en følelse han ikke var kendt med. Han lod til ikke at lytte helt efter den fremmedes ord og reagerede kun da han hentydet til stolen. Han tog sin tid før han reagerede og bevægede sig hen til stolen hvor han tog plads. Klædet fra den fremmede faldt af ham, Faust var overrasket over at den anden var på ca samme alder som ham selv. Han tog en dyb indånding mens han så hen på den fremmede "Hvad er det su helt præcis leder efter?" Spørgsmålet var en måde at bryde isen på og for at vinde en smule af hans egen selvtillid tilbage.

[Kade Graver]

Kade smilede da den anden tog plads på stolen han havde da i det mindste omløb i hovedet. Han lo lidt til sig selv af hans spørgsmål " ja det ved jeg jo ikke endnu gør jeg, noget af værdi, men tingene ser lidt anderledes ud nu da du har set mit ansigt hvad skal vi mon gøre ved det" han lod tænksomt en finger op på kinden hvad skulle han stille op med drengen han kunne måske tage han som gidsel indtil han fandt en der kunne rette lidt i hans minder det ville i hvert fald passe ham bedre end mord rigtig vold havde aldrig være Kades stil medens han tænkte lod han sine grønne øjne hvile på hans problem. "jeg kan vel lige så godt være høflig man kalder mig svalen og du hedder"

[Faust Apoteker]

Han sad med begge hænder foran sig, foldet sammen. Han så sig omkring ved mandens udtalelse om værdi, for ham kunne han se en masse af værdi men han målet det i en anden forstand. "Hvis det er penge du leder efter, er det eneste som er her i butikken i den pung der hænger ved mit bælte." Faust prøvede på at ligge en dæmper på hans egen frygt, ved at tilbyde det som han gættede den fremmede ledte efter. Han så hen på den fremmede der havde kaldt sig for Svalen, Faust havde godt regne ud at det blot var et kalde navn. "Man kalder mig for Linda" "Den leg kender jeg alt for godt" og han tænkte på hans sted søster, der virkelig gjorde en dyd ud af det.

[Kade Graver]

Kade sukkede han var fristet til bare at gå igen, men der ville ikke gå lang tid før han ville sidde i brummen og bande livet væk. Han to en anden stol rykkede den hen foran den anden dreng, satte sig overskrævs på den og hvilede armene på stole ryggen, han håbede virkelig ikke at drengen havde opdagede at hans ben rystede af anstrengelse eller hans lette svajen " er du virkelig så naiv som du virker, du er klar over jeg ikke bare kan lade dig blive her og så gå med de få penge du har, du har set mit ansigt og det bringer mit liv i fare, det er aldrig sket før så jeg er lidt i vildrede med hvad jeg skal gøre" han kørte træt en hånd over ansigtet op gennem de løse hår der havde smuttet fri fra den lange mørke fletning. " men ja det kunne f.eks. også være værdifuld medicin og sjældne planter" svarede han med en lidt træt stemme, måske var det ikke så smat at gå på "arbejde" med feber men det var enten det eller stjæle den medicin han havde brug for og her kunne han havde fået det hele.

[Faust Apoteker]

Han vidste ikke helt hvad han skulle stille op. Den anden person, Svalen hvis dette var sandt, brød sig vist heller ikke om situationen. At han lige frem skulle sætte sig ned for at forklare det, sagde vel en del om ham. Faust så væk for en kort bemærkning "Hvis blot jeg ikke havde overarbejde her til aften" han kunne ikke fatte hans held. "Hvorfor....hvorfor går du ikke bare? Jeg mener...ehm...du har jo ikke skadet mig." Nervøsiteten kunne tydeligt høres, ham selv trak blot på skulderne, han var lige så påvirket af dette. Værdifuld medicin og planter var han åbenbart ude efter. "Du har muligvis ret men de er kun det værd, hvis du ved hvor du kan sælge dem. Plus at de planter du måtte ønske dig, kræver også at du faktisk kan finde ud af at passe på dem og ikke blot slæbe dem med dig, ellers mister de både deres ønsket virkning og værdi" Han fandt styrke mens han forklaret Svalens egen situation om det han ønskede. Faust så ham nærmere an og kunne se at han ikke var helt sig selv, muligvis en sygedom. Måske var det årsagen til at han overhovedet var kommet her. "Er det fordi at du ikke har nogle penge, siden du kommer her og prøver at finde noget medicin? Du ser ikke for godt ud." Hans ansigt var det stykke tættere imod Svalens, begge hænder var fremme, han rakte en åben hånd ud til ham, hans krops holdning var åben og indbydene, hans øjne viste frygt. "At gøre det rigtige, ikke sandt fader?" Han fandt mod i den tanke.

[Kade Graver]

Kade smilede blidt ikke meget ved ham virkede truende mere næsten at luft var gået ud af ham, " måske ikke nej men jeg har tiltvunget mig adgang til et privat sted" han så sig stille rundt i butikken måske var det ikke helt den rette butik men det var den hans bror havde foreslået, han havde sagt de ville have havde han skulle bruge plus en god slat penge, men måske havde ejeren taget dem med sig. "jeg kender sikkert nogen der kan hjælpe mig med salg og med hensyn til planter tænkte jeg nu mest på den tørrede art" Kade studerede den anden han virkede stadig bange, egentlig kunne Kade ikke lide det. Det var okay at gøre folk nervøse og utilpasse men rigtig bange brød han sig ikke om " jeg gør dig ikke noget, ikke min stil, må nok bare gå under jorden et stykke tid" " ikke at jeg er i stad til det i øjeblikket alligevel, der skal et mirakel til for at jeg i det hele taget kommer har fra uden at kollapse" tænkte han og rystede på hovedet, det var måske ikke den bedste ide siden alt nu svømmede for hans øjne, og han var ikke opmærksom på hånden der kom mod ham siden han i øjeblikket havde lukket øjnene, ikke at han ikke ville høre hvis den anden gik men se hvad der var lige for næsen af ham var svært med øjnene lukket.

[Faust Apoteker]

Han rystede blot på hovedet af den fremmede, mest fordi at han havde ret i at, det som han havde gjort ville blive straffet. Han sad fortsat siddende og blot lyttede til Svalen om hans ide om at få solgt de forskellige ting. Endnu engang prøvede den anden at forsikre ham, at han ikke var i fare, så længe han gjorde som der blev sagt men Faust kunne se at, han ikke var ved sine fulde fem. "Jeg har chancen nu, døren er lige derovre" Tanken virkede lovende men han var en mand af sit ord og havde afgivet et løfte den dag han var blevet udlært. "Vent her." Hans stemme var stadig nervøs men nu havde han fundet roen til at rejse sig op. med sikre skridt gik han ud i baglokalet, han så det ene vindue som var blevet brudt op men det måtte vente til han havde fundet det som han ledte efter. Han fandt en kasse frem, åbnede den op og fiskede en tæt pakkede flaske frem. Faust så efter i lokalet, han ledte efter en bestem plante, en som han selv havde dårlige minder fra. Efter lidt søgen fandt han den og puttede den ned i hans ene lomme i hans kåbe. Flasken blev åbnet op, han tog en dyb vejrtrækning, han mærkede hvordan den spredte sig, vækkede det som gudinden havde tildelt ham, et grønt og svagt lysskær var blevet fremmanet om hans ene hånd, hans fokus var flaskens indehold. Lyset begyndte at sive ned i væsken, der for en kort stund fik den gule væske til at lyse op. Han måtte læne sig op af en hylde efter han havde brugt gaven, det tog altid lidt på ham. "Hvad jeg ikke gør for at holde på mit løfte." Han små grinede lidt over den tanke og og vendte tilbage til den fremmede. Han rakte flasken ud til den fremmede "Prøv dette, det kan sikkert hjælpe dig op."

[Kade Graver]

Kade så hurtigt op da "Linda" (det var nu et underligt navn til en mand) rejste sig men han var ærlig talt for træt til at stoppe ham nå det ville tage noget tid for ham at finde en vagt og indnu lægere for at dem at komme tilbage, Kade havde tid endnu, man han gjorde sig da anstrengelser for at komme op at stå åhh pokker stå i sygdomme. han sendte en lille bøn til slyngel guden og stod sikkert på benene et øjeblik, men satte sig prompte ned igen da drengen kom tilbage han kikkede på ham med store øjne og overraskelsen malet over hele ansigtet, var han ikke stukket af? han tog forundret imod flasken han rakte ham "du er det underligste gidsel jeg nogen side er stødt ind i" mumlede han og kikkede lidt på flasken hvad mon der var i den, han snusede lidt til den men drak den ikke det kunne jo være gift og han var for træt til at bruge sin gave til at undersøge den, ikke at det altid virkede men nogle gange. "hvis det er gift er det ikke nødvendigt, du kan bare løbe ud af døren, men hvis det ikke er hvorfor ville du hjælpe mig?."