Et godt sted at være

[Micah Brygger]

den 8. oktober, år 526 M.T.

Micah stod og tørrede bardisken af og så ud over det lille rige, der en dag ville tilhøre ham. Tågelygten klarede sig godt og han havde ingen idé om, at det ville ændre sig. Ikke så længe der var kunder, der synes om deres øl og familien holdt sammen.

Han var en glad mand og nynnede let, som han bevægede sig igennem krostuen. De første gæster sad allerede rundt omkring, men der var ikke travlt. Tiden var til at efterse alting efter en stor aften. Han havde kluden i hånden og tog sig af pletter på bordene efter mad eller lysstumper. Skuret helt ned var kroen ikke, men der var pænt og anstændigt. Det var et godt sted.

[Demadina Brygger]

Dina forblev i Corus sammen med sin familie, selvom de fleste stadig var væk på den store rejse. Det var en særlig dag af flere grunde, men hun havde glemt den mest åbenlyse. Uvidende om det faktum, kom hun ind i krostuen og kastede et enkelt blik rundt. Et smil trak frem over hendes læber og hun lænede sig op af baren for en stund, mens hun betragtede Micah tørre bordene af.

Livet var nu godt. Ulliver var hos en af sine farbrødre og hun havde plads til at trække vejret og betragte det hjem, som hun for præcis et år siden havde fået.

[Micah Brygger]

Micah mærkede blikket, mere end så Dina bevidst. Han vendte sig rundt og lyste op i et skævt smil, uden at standse arbejdet helt.

"Ved du hvilken dag det er i dag?"

Næppe. Dina var ikke god til hverken datoer eller særlige dage, opvokset som hun var uden meget sans for andet end årstiders skiften. Micah , derimod, var en storbyknægt og man vidste altid hvilken dag det var. Datoer havde en betydning. Specielt nogen datoer.

[Demadina Brygger]

Dina gengældte uden tøven smilet og betragtede ham mens han arbejdede, med en behagelig følelse i maven. Det var underligt at tænke på, at de kun havde kendt hinanden lidt over et år. Det føltes allerede som en livstid.

Hendes øjenbryn trak sig lidt sammen over spørgsmålet. “Flaskedagen for en af dine snapse?” gættede hun, smilende skævt. Hun anede det ikke, men det blev da altid annonceret med stolthed.

[Micah Brygger]

Micah fnøs dæmpet over Dinas svar og tog en dyb indånding, før han rystede på hovedet. "Man kan godt sige at noget var sat til gæring på denne her dag sidste år, men det var ikke en snaps..."

Han kneb øjnene en anelse sammen og lænede sig imod det bord han stod ved. "Tænk..."

[Demadina Brygger]

Dina hævede øjenbrynene lidt. "Sidste år?" spurgte hun og så søgende på ham, før hun kastede et enkelt blik rundt i krostuen. Hun pustede ud, før kobbernoblen så ud til at falde.

Blikket vendte tilbage til ham. "Er det et år siden, at vi...?" spurgte hun, lidt overrasket.

[Micah Brygger]

Micah tog en dyb indånding. Han ville aldrig få en hustru, der romantisk tøffede rundt og drømte om den næste bryllupsdag, men det gjorde ham ikke så meget endda. Dina havde vigtigere ting for og han var vandt til, at kvinder arbejdede frem for at gå rundt og sukke over deres mænd.

"Mm. For et år siden, lige her, holdt vi vores bryllupsfest. Jeg vidste selvfølgelig ikke, at du allerede gik rundt og havde gang i din helt egen lille overraskelse..." Han lagde hovedet lidt på skrå med et skævt smil.

[Demadina Brygger]

Dina slap en underfundig lyd. Det havde ikke strejfet hendes tanker, at der allerede var gået så længe. Tænderne kom til syne i et smil og hun skottede en enkelt gang mod de få gæster. Der var ingen, der reelt vidste, at deres søn var undfanget før brylluppet. Nogen stor hemmelighed var det dog heller ikke.

"Tænk, at det allerede er et år siden," musede hun og fandt ham med blikket igen. Varmen var tydelig i hendes blik og tænderne kom frem i et drillende smil. "Før vi ved af det, er Uli voksen og vokset sin far over hovedet."

[Micah Brygger]

Micah fnøs. "Den er god med dig," svarede han tørt. Blikket spillede dog, som han kneb øjnene lidt sammen.

"Man fejrer ikke bryllupsdage i Tyra, vel?" Han vippede lidt hvor han stod, lænet halvt imod bordet med et underfundigt udtryk i ansigtet.

[Demadina Brygger]

Hvis han hintede til noget, så opfattede hun det ikke helt. I stedet så hun lidt eftertænksom ud, før hun trak på skuldrene. "Måske. Mormor døde, før jeg blev født og morfar talte aldrig om det," konstaterede hun og lænede sig lidt tilbage mod disken.

"Gør man det her?" spurgte hun nysgerrigt. Det virkede svært at gå og huske på sådan noget.

[Micah Brygger]

Micah himlede lidt med øjnene af Dina. Altid så praktisk. Han tog en dyb indånding. "I Tortall - i hvert fald i Corus - betragter vi det som en mulighed for romantik. Ligesom Beltane, men uden guddommelig velsignelse."

Han kneb øjnene lidt sammen. "Det er en dag man kan fejre, ved for eksempel at give sin ægtefælle en gave."

[Demadina Brygger]

Dina var udmærket klar over, at hun endnu var en ren novice i nogle af ægteskabets foreskrifter. Heldigvis vidste Micah det meste og mere til.

"En gave?" spurgte hun, men smilede afslappet. Det var ikke så tit, at hun rent faktisk havde tid til at stå og tale med ham på den måde i løbet af dagen. "Jeg har ikke nogen gave til dig."

[Micah Brygger]

Micah ville have været overrasket over andet svar. Han rømmede sig lidt. "Det ved jeg," bemærkede han, svagt ironisk, med et drillende glimt i øjet. "Jeg satser på at du gør op for det andre steder senere. Men jeg har en gave til dig."

Han kørte en hånd gennem håret. "Lavet specielt til dig, faktisk..."

[Demadina Brygger]

Dina slap et muntert fnys og forsøgte ikke engang at lade som om, at hun var overrasket. Hun så da heller ikke specielt afvisende ud, men så til gengæld nysgerrigt på ham ved det næste.

"Du kunne have advaret mig på forhånd," bemærkede hun, armene korslagt, men et smil på hendes læber. Blikket gled en enkelt gang over ham. "Hvad er det, Brygger?"

[Micah Brygger]

"Hvad ville der være sjovt ved det?" Micahs blik spillede underholdt og han trak på skuldrene. "Du kan jo prøve at gætte... Eller finde det. Men jeg siger ikke noget før i aften."

Han trak på smilebåndet og hævede begge bryn en anelse. "Jeg tror dog, at du bliver glad for den."