Et godt krus øl

[Enze af Bavera]

Tag: Adiane Tamblyn

Enze havde ikke brugt meget tid på Tågelygten - eller i Galopdistriktet i det hele taget - siden han havde sagt sit værelse op og var flyttet op i livgardens kvarter. Denne aften havde han dog følt en anelse længsel efter noget, som han kendte og derfor havde han ladet sine ben føre sig ned på kroen, hvor han havde tænkt sig at nyde et godt krus øl og bare nyde stemningen. 

Han havde placeret sig oppe ved baren og bare sad og slappede af, mens han var glad for, det ikke var én af de travle aftener på kroen. Han var kommet langt i forhold til den frygt, han havde oplevet i menneskemængder, efter sin tid i fangehullet, men den var stadig ikke helt væk. Han var netop blevet færdig med ét krus og bestilte et mere, da nogen trådte op på siden af ham.

[Adiane Tamblyn]

Aden havde fundet sin aftensmad hos en gadesælger og vandret rundt i Galopdistriktet med et kødspyd i hver hånd inden hun vendte tilbage til Tågelygten. Det gav hende næsten dårlig samvittighed at have været kroens gode mad utro med en gadesælger, men selvom hun havde værelse der, var hun vel strengt taget ikke forpligtet til at spise der hver aften.

Inde i krostuen trådte hun op til baren og bestilte et krus af Mylas' ret så vidunderlige brombærmjød. Nu havde hun været i byen to dage, det måtte være længe nok til at have etableret sig som en habil person, så kunne hun godt begynde på brombærmjøden uden at ødelægge sit gode rygte.

Fordi hun var alene satte hun sig ved baren, og blev glædeligt overrasket over at se at hendes sidemand havde træk lig dem hun kendte fra sit hjemland. "Godaften!" henvendte hun sig med et smil, og spekulerede over om det mon ville være uhøfligt at spørge direkte hvorvidt manden var fra Maren. Efter et hurtigt blik op og ned af manden, besluttede hun at hun sikkert kunne give ham tæv, hvis han blev sur og forsøgte på noget. "Tilgiv at jeg spørger så direkte, men De skulle vel ikke være af marensk afstammelse?"

[Enze af Bavera]

Enze kiggede lidt op, da der blev bestil brombærmjød. Dette var ikke en drik, han selv ville have valgt, men det var selvfølgelig også en kvinde, der bestilte det. Han smilede let i den nyankomnes retning, men følte sig ikke sikker på, at hun så det. Han ville dog ikke opfattes som sær og tog endnu et drag af sin øl, uden at forsøge at gøre mere for at gøre opmærksom på sig selv. Først da hun selv brød tavsheden, gjorde han det samme.


"Godaften, frøken." Han smilede igen, denne gang lidt bredere, men blev en smule ilde berørt over den vurdering, hun tydeligvis foretog af ham. Hun udsendte den samme udstråling, som nogle riddere havde sendt ham, før de udfordrede ham til mere eller mindre venskabelig duel. Ubehaget forsvandt dog næsten, da hun talte igen. Den høflige attitude og den dialekt, hun talte i, gav ham pludselig en følelse af hans hjemland. "Jo, det er jeg. Hvordan kunne De vide det?"

[Adiane Tamblyn]

Det var på én gang underligt og rart at møde en landsmand i Corus. Underligt fordi hendes tilknytning til Maren var blevet uigenkaldeligt forandret da hun trådte ind i Shang, der på mange måder var både et sted og et folk for hende. Samtidig var det dog også rart at se et ansigt med velkendte træk. Selvom tortallanerne ikke var fundamentalt anderledes var de alligevel forskellige nok til at Aden havde bemærket det.

"Det må være næsen," svarede hun med en alvorlighed, der kun kunne være i spøg, og tilføjede så med et smil, "Man kan vel genkende en landsmand?" Måske fordi hun selv var fra Maren stod manden ud i et rum fuld af tortallanere. "Adiane Tamblyn, Shang-Måren," præsenterede hun sig og satte sig til rette ved siden af manden med sit krus mjød mellem hænderne. "Det er ikke mange marenere jeg har bemærket her i Corus. Bor De her eller er De på gennemrejse?"

[Enze af Bavera]

Enze overraskede sig selv ved at le let over den morsomhed, kvinden fremsatte. "De har i hvert fald én, der minder meget om min, så måske der er noget om snakken." Han drejede sig lidt i stolen, så han nu havde front imod hende. Det lod til, hun rent faktisk havde lyst til at tale med ham og han var ikke imod dén idé. "Mit navn er Enze. Og jeg kommer fra Bavera len. Så De er altså også fra Maren?" Han dansede let og elegant hen over, at han indtil for ganske nylig havde været arving til Bavera len. Han orkede ikke at skulle igennem hele historien endnu engang lige nu.

Han løftede sit krus til en skål og smilede til Adiane. "Nej, De er også den første, jeg har mødt på disse kanter. Jeg må sige, at det er overraskende rart." Han tog en slurk af sit krus og satte det fra sig. "Jeg bor faktisk her i byen. Oppe på paladset."

[Adiane Tamblyn]

Hendes egen næse var faktisk ikke den hun havde haft i tankerne, men ligheden kunne nok ikke fornægtes, og det var altid godt at have selskab af nogen med samme næse som en selv. Han så i hvert fald ud som om han var i humør til at snakke, for han vendte sig imod hende og introducerede sig selv. "Ja, det er jeg. Fra de nordlige regioner. Er Bavera en af kystlenene?" Det var lidt mærkeligt at tænke på at hun var kommet helt til Corus men aldrig havde været på kyststrækningerne i hendes eget hjemland.

Hun spejlede hans gestus og løftede også sit eget krus til skål, brombærmjøden varmede helt ned i maven og fik hende til at smile. "Jeg er først lige kommet til byen for et par dage siden. Men De arbejder måske på pladset?" Han lignede en der var i god fysisk form og tøjet indikerede praktiske hensyn mere end fornem adelsmand, men man kunne selvfølgelig aldrig vide. "Jeg har hørt at det skulle være et besøg værd."

[Enze af Bavera]

Enze hævede overrasket øjenbrynene. "Bavera er faktisk ét af de nordlige lener. Det ligger dog temmelig langt mod vest." Han havde ikke forventet at skulle møde nogen, som han havde så meget til fælles med denne aften, men han var dog kun positivt overrasket over det. Der var mange ting, som han bare aldrig kunne blive enige med tortallanerne om og måske kunne det i aften være anderledes.

Han nikkede til svar, mens han sank sin egen mundfuld. "Jeg er optaget ved Dronningens Livgarde." Han lavede en beskrivende gestus med hånden. "Det er virkelig smukt. Og meget stort. Jeg ville ikke anbefale, at De gik derop alene, men det er bestemt et besøg værd."

[Adiane Tamblyn]

"Geografi har altid været min stærke side, som De vel nok kan forstå," spøgte hun med alvorlig mine. Hun burde virkelig have været klar over at lenet lå i hendes egen region, men hun havde selvfølgelig aldrig haft særligt meget at gøre med de adelige. "Så må De vel også savne saltkål og sort øl?" spurgte hun og tænkte på de specialiteter fra maren som hun endnu ikke var stødt på andet sted. "Tortallansk mad er smagfuldt, men så langt hjemmefra kan jeg nu godt savne min mors saltkål."

Dronningens Livgarde lød meget fornemt. Ja, det var næsten til at blive helt væk i alle de garder og ordener og ridderlige personager som udgjorde det tortallanske forsvar. "De må undskylde min uvidenhed, selvom De sikkert forstår den bedre end de fleste; men hvad præcis indbefatter det erhverv?" Udover selvfølgeligt at bo på paladset, men det var der åbenbart mange der gjorde. "Flere har anbefalet mig at besøge det, men jeg har endnu ikke fundet en som har mulighed for at vise mig rundt."

[Enze af Bavera]

Enze smilede igen underholdt. han kunne virkelig godt lide den fremmedes humor. Den var dejlig velkendt i en by, hvor intet andet var det. "Åhh, jeg har ikke fået saltkål siden jeg blev slået til ridder." Han fik et drømmende udtryk i øjnene og han mærkede, hvordan hans tænder løb i vand. "Jeg havde helt glemt, at det fandtes." Han var ikke sikker på, at han ville kunne gå ret længe, uden at forsøge at få fat i det igen. "Maden smager bare aldrig som derhjemme."

Han rømmede sig lidt. "Hvis jeg skal være ganske ærlig, så ved jeg ikke selv så meget om det endnu. Jeg er lige blevet optaget for mindre end en uge siden." Han smilede fåret og kløede sig i nakken. "Jeg vil godt forsøge at forklare det, men det er ikke sikkert, jeg får det hele rigtigt. Men måske jeg kan lokke Dem til at fortælle mig lidt om Shang-tilværelsen? Den har altid fascineret mig." Endnu et smil gled over hans ansigt. "Og hvis De gerne vil have en rundvisning, kan jeg i hvert fald hjælpe noget af vejen. Jeg er efterhånden ved at have fundet ud af det."

[Adiane Tamblyn]

Hun nikkede samstemmende, "Maden er god, men det er ikke det samme her." Desværre var madlavning en kunstart som Shang ikke havde beskæftiget sig særligt meget med, så hun havde heller ikke mulighed for selv at forsøge at kreere retten, heller ikke hvis hun havde haft adgang til et køkken. "Hvis jeg havde indset hvor meget jeg ville savne marensk madlavning, havde jeg nok gjort en indsats for at lære det inden jeg rejste." Ikke fordi der havde været meget tid til andet end træning. Men som hun tørt bemærkede, "Jeg kunne sikkert have afset et par timers løb i silende regn til madlavningen i stedet."

Aden grinede muntert, "Vi kan vel hurtigt blive enige om at tortallanerne har alt for mange forskellige militærstyrker? Men du må meget gerne prøve at forklare, jeg finder det håbløst forvirrende at holde styr på dem alle sammen." Så var det nu alligevel lettere at være Shang, der var alle mere eller mindre det samme omend nogle var dygtigere end andre.
"Er der noget specielt De gerne vil vide om Shang?" I bytte for Enzes viden om Dronningens Livgarde var hun mere end villig til at dele ud af sin Shang-viden.

"Hvis De kunne vise rundt, eller sætte mig i forbindelse med én der kan, ville det være fantastisk!"

[Enze af Bavera]

Enze stod et øjeblik og mindedes de dejlige tider, når kokken serverede saltkål derhjemme, men trak sig derefter tilbage til virkeligheden. Der ville ikke komme noget godt ud af at komme til at savne Maren alt for meget lige nu. "Ja, der er ikke megen tid til madlavning, når man skal lære krigerfaget." Heller ikke han havde brugt ret meget tid på madlavning, hvilket dog også kunne have noget med hans køn at gøre.

Han nikkede enigt. "Det er umuligt at finde ud af." Han rystede uforståeligt på hovedet og drak en slurk mere af sin øl for at skylle det ned. "Men livgarden fungerer mere eller mindre som den almindelige hær. Der er bare færre mænd i og kan derfor rykke ud og klare selv store problemer hurtigere end hæren kan." Han så op et øjeblik for at se, om hun stadig var interesseret. Da det lod til det, fortsatte han. "Så vidt jeg har forstået er Dronningens ryttere endnu mindre enheder, som kommer hurtigt omkring, men som har svært ved at klare egentlige træfninger. Men den del af det, ved jeg ikke så meget om endnu." Han ventede et øjeblik på at se, om hun havde spørgsmål. "Men Shang må da være så meget mere interessant?"

"Jeg er ikke sikker på, jeg vil være til meget hjælp, men jeg kender én, som nok gerne ville hjælpe Dem." Conal var altid så hjælpsom over for fremmede, at Enze var sikker på, han ikke ville have noget imod at vise hende lidt rundt.

[Adiane Tamblyn]

Så der var både en Dronningens Ryttere og en Dronningens Livgarde? Der måtte vel være en eller anden mening med det, men Aden der ikke var strateg hvade svært ved at gennemskue behovet for så mange forskellige militærstyrker. "Der skal vel nok være en mening med det, selvom jeg umiddelbart har svært ved at forstå det komplekse maskineri, der er Tortalls forsvar."

Efter at have forladt Shang, havde Aden hurtigt fundet ud af at andre mennesker generelt var meget fascinerede af Shang. "Jeg er jo vandt til Shang, så jeg synes at andre ting er lige så interessante." Der var nok mange Shang'er som var mere den stille, intense type, hvilket bidrog til at gøre dem mystiske og interessante, men det kunne man ikke ligefrem sige om hende. "I sidste ende er vi jo bare mennesker, som har øvet os ganske meget i at slå på hinanden." Den sidste bemærkning blev leveret med et muntert glimt i øjet.

"Jeg ville være Dem meget taknemmelig hvis De kunne arrangere noget sådant." Hun kunne allerede mærke begejstringen boble. Eller også var det brombærmjøden som fandt vej til hendes mave. Uanset hvad, gjorde det hende godt tilpas. Det var dejligt at have selskab og at have noget at se frem til.
"Set fra byen ligner Paladset et sted som er nemt at fare vild i. Men det har De vel aldrig oplevet?"

[Enze af Bavera]

Enze nikkede enigt. Han forstod heller ikke helt meningen med at have så mange forskellige enheder. "Jeg har slået mig til tåls med, at hvis jeg bare kan komme til at forstå min egen rolle i alt dette, så vil det være en ganske god begyndelse." Han smilede spøgefuldt og tog endnu en tår. I virkeligheden var det vel, hvad alle forsøgte med deres liv. 

Han så interesseret op hende, da hun talte om Shang, men blev lidt skuffet over den korte forklaring. Han viste det dog ikke udadtil, men smilede i stedet af hendes forklaring. "Men det er jo ikke kun med næverne. Det er med sværd og med økse og alt muligt andet." Han så drømmende ud i intetheden, mens han forestillede sig sit liv forme sig på den måde. "I må jo have brugt oceaner af tid på at træne, for at kunne udvikle så mange ekspertise-områder?"

Enze nikkede bekræftende. "Jeg spørger ham så snart jeg kommer tilbage til paladset." Han sad og smilede lidt af hendes spekulationer, inden han selv fortalte. "Nej, jeg har endnu til gode at fare vild deroppe, selvom jeg er sikker på, det nok skal komme. Jeg har til gengæld prøvet det i Nedre By. Dén bydel ville jeg holde mig fra, hvis jeg var Dem."

[Adiane Tamblyn]

"Det er nok det nemmeste," nikkede Aden enigt. Og sikkert også en forudsætning for rent faktisk at kunne tjene i en af tropperne. Hvis han selv forstod sin rolle, var det jo også ligemeget om Aden gjorde eller ej.
Oceaner af tid var noget egentligt meget korrekt. "Jeg startede da jeg var seks," hun smilede, vidste at det var et faktum, de fleste blev lidt imponerede over, "Alting er nemmere, når man starter tidligt, men jeg ved ikke om jeg vil sige at vi har mange ekspertiseområder. Det primære er faktisk ubevæbnet nærkamp." Hun kendte kun få Shang som rent faktisk havde hævdet at mestrere de øvrige former for våbenbrug, selvom de alle var oplært i det til en grad. "Jeg kan noget af det andet, og sikkert også nok til at holde mig i live i en sværd- eller øksekamp, men jeg vil ikke sige at det er et ekspertiseområde. Det ville tage flere år end jeg har haft til rådighed på nuværende tidspunkt."

Da hun var ganske ny i byen var hun ikke helt sikker på hvor Nedre By befandt sig. "Er det den der ligger den vej?" hun pegede i retning bagud og prøvede at fremkalde kortet over Corus for sit indre øje. "Og hvordan fandt De så tilbage igen?"

[Enze af Bavera]

Enze var ikke ubekendt med Shang's retningslinjer. Han havde hørt historierne, siden han var ganske lille og var derfor ikke overrasket over Adiane's afsløring, men han nikkede og smilede alligevel imponeret. Selv havde han syntes, det var hårdt nok at starte sin træning som ti-årig og havde svært ved at sætte sig ind i, hvordan nogen overhovedet kunne klare det hårde slid i så ung en alder. "Jeg har jo heller aldrig mødt en fra Shang før," indrømmede han, da hun rettede hans opfattelse. "Jeg har kun hørt historierne, så det er muligt, de er en smule overdrevne." Hemmeligt var han en ganske lille smule skuffet. Han havde altid set Shang som en form for guder inden for kampsport - og selvom det stadig var sandt, så var toppen blevet pillet af isbjerget.

Han rystede afkræftende på hovedet, tog ved hendes hånd og pegede den i en anden retning. "Det er den vej." Han tog en hurtig slurk af sin øl og fortsatte. "Det er byens fattige kvarter. Jeg var så heldig, at jeg fandt én, som var villig til at vise mig ud igen." Han tænkte tilbage på hans tur igennem byen med Vildkatten og var bare glad for, at hun ikke havde besluttet sig for at gøre noget andet i stedet.