Svaret af Amina Syerske on Aug 27, 2016 19:16:58 GMT
Collab Amina Syerske & Olivia Krodatter
Der var efterhånden gået nogle dage siden Aminas lille optrin over for Serena i krostuen. Siden da havde hun forholdt sig så meget som muligt på sit værelse eller i Corus’s gader og selvfølgelig sammen med Iggy. Hun sørgede stadig for at passe sine pligter med at lappe tøj og sokker, men hun havde heller ikke meget andet at lave. Hun havde hverken snakket med Serena eller Amos siden sine udskejelser i krostuen og gjorde, hvad hun kunne for at undgå dem begge.
Hun blev netop færdig med den sidste sok, som hun kastede over i bunken til de andre. Det måtte passe med nogenlunde at være middag, hvilket var godt, for hverken Amos eller Serena plejede at befinde sig på kroen i dette tidsrum.
Derfor samlede Amina tøjet sammen i favnen og gik ned i krostuen. Heldigvis var det Olivia, der stod dernede i dag.
Amina tjekkede for en sikkerheds skyld lige op mod højbordet. Godt, begge stole var tomme. Så lagde hun bunken af arbejde på disken og satte sig op på en stol. Iggy sad på hendes skulder og fik ikke længere lov til at være på bordene. Det var enten hendes skulder eller gulvet. Somme tider dog også på en stol.
Olivia tog tøjet med ud bagved og kom kort efter tilbage med lidt mad.
Olivia stillede en tallerken med kød og brød foran Amina og smilede så venligt til hende. “så du forsøger stadig at undgå Amos og Serena gætter jeg på?” Olivia havde været til stede den dag Amina havde sat sig imod Serena, men modsat mange af de andre valgte Olivia, når de var selv, at tale mere venskabeligt med Amina om det. De var selvfølgelig også jævnaldrende, så det var lidt en anden snak.
Olivia havde i enerum givet Amina mulighed for at komme ud med alle sine frustrationer over Serena, uden at dømme hende. Hun havde trods alt selv været samme mølle igennem. Nu virkede det til, at Amina var ved at være klar til at fortsætte igen.
Amina kiggede med et let suk på Olivia “Helst ja. Jeg ved godt, at jeg trådte langt over stregen, men derfor er der stadig vej at gå, før jeg er helt klar til at snakke med dem igen.” Amina savnede dog at se Amos og håbet om at snakke med ham, havde det sidste stykke tid mere været en frygt for, hvad han dog ville sige til det hele.
Olivia smilede og lagde en hånd på Aminas arm. “hør, det er svært til at starte med og Serena er ikke glad for andre piger, men.. ” Hun kiggede rundt for at sikre sig at Serena ikke kom eller var i nærheden. “Hun er faktisk god nok på bunden, er jeg sikker på. Hun skal bare lige vise, hvem der bestemme og så gøre det klart, at vi skal holde os fra Amos”
Det var tydeligt at se på Oliva, at hun stadig manglede at overbevis sig selv helt omkring dette udsagn. “ Men det er måske også lidt værre i din situation.”
Amina havde nogle dage efter optrinnet fortalt Olivia, hvordan det egentlig hang sammen imellem hende selv og Amos, og selvom Olivia som alle andre havde svært ved at tro på det, havde hun også kunnet se lighederne og havde accepteret sandheden.
Amina brækkede et stykke brød af og rakte det op til Iggy og spiste så selv lidt. “ Jeg tror virkelig ikke hun kan lide mig eller Iggy, for den sags skyld. Jeg vil ikke tage hendes plads eller noget, bare være her. Tæt på Amos… Eller det ved jeg ikke rigtig længere om jeg vil..” Det var en tanke Amina havde haft hver dag siden hendes udskejelser overfor Serena. Nogle dage var hun endda noget så langt som at pakke sin taske og være på vej ud af værelset, før hun ombestemte sig og alligevel ville blive.
Det var nemt for Olivia at forstå Amina, men samtidig måtte hun også være hård ved hende, det var det eneste, der nyttede “Tror du virkelig det ville løse noget at løbe din vej?”
Amina sukkede. Hun vidste udmærket godt, det ikke ville ændre noget, og kun ville være at stikke af fra det hele, og så var der ingen mulighed for at komme tilbage til Amos og lære ham at kende. “Du har ret. Der er vel ikke andet for end at vise alt mulig respekt overfor Serena og så…” hvad med Amos? Skulle hun undskyld overfor ham? Nej. Hvis hun kom på god fod med Serena igen og viste, at hun havde lært sin lektie, ville han nok derigennem kunne se at tingene nu var som de skulle være.
Amina delte resten af sin mad med Iggy. Olivia smilede. Hun var selv blevet ret glad for Iggy og synes han var enormt sjov og sød. Så kiggede hun igen på
Amina “Hør. Jeg tror det gælder om, at lade Serena føre og så rette ind. Med tiden skal hun nok åbne op for os begge.” så hviskede hun noget som kun Amina hørte og de kom begge til at grine.
“Du har måske ret Olivia, det kunne faktisk være ganske interessant, hvis det nåede dertil.” Det var rart at snakke med Olivia om tingene og det hjalp virkelig Amina til at forstå det hele. Hun var trods alt bare blevet smidt på kroen uden rigtig nogen viden om, hvordan tingene fungerede.
Gennem deres samtale besluttede Amina sig for at lade Serena være den med magten, og hvis hun sagde hop, var alt, hvad Amina ville gøre, at spørge, hvor højt. Ingen indvendinger eller snerpede bemærkninger. Så kunne det jo være med tiden, at Serena også ville tale pænere til hende, men det var ikke noget Amina kunne forlange lige nu.
Olivia og Amina snakke videre og endte ud i en mere piget snak om hvor smuk Serena egentlig var, om hvordan hun gjorde sig til og virkelig så ud til at kende sin krop. Så kiggede Amina op på Olivia “Måske en forsoningsgave. Bare en lille en. Et smykke af en art” Olivia overvejede det lidt og smilede lidt skeptisk tilbage “Måske men jeg tvivler på at det er nok. Men for Guds skyld ikke giv hende en ring. Det må du hellere lade Amos om” så grinede begge piger igen og snakken gik.
Først efter lang tid samtale, hvor døren gik op og Amos trådte ind, brød samtalen op. Amina hoppede af stolen, uden at kiggede mere på Amos, men i stedet på Olivia. “Jeg må hellere komme videre.” Hun ventede til Amos var et godt stykke væk fra døren og smuttede så selv ud i Crous’s gader.
Olivia kiggede fra døren, der smækkede i efter Amina og op på Amos, der var svært at aflæse, men set hende, det havde han. Så sukkede Olivia hovedrystende og fortsatte sit arbejde i kroen.
