Det bliver spændende

[Roland af Linden]

Roland rystede på hovedet. "Piers blev håbløst forelsket i en ung komtesse på rundrejsen. Og da han skrev til sin fader, for at bede om tilladelse til at gifte sig med hende, var svaret blot, at faderen ville indgå en ægteskabsaftale med ambassadøren," han rystede opgivende på hovedet. Det var endnu en grund til ikke at få følelser i klemme.

[Gavin af Trebond]

Det lille smil, han egentlig havde haft om munden, da talen faldt på Piers, forsvandt omgående, da omstændighederne omkring hans forestående ægteskab blev penslet mere ud. I stedet blev han oprigtigt trist på den unge mands vegne. "Virkelig? Ej, det er jeg ked af at høre. Det må være hårdt at skulle leve med den slags forældre." Det kunne aldrig falde ham ind, selv at udsætte sine børn for den slags.

[Roland af Linden]

Han nikkede bekræftende. Han kunne dog ikke sætte sig ind i, hvordan fætteren måtte have det. Eller blive rigtig trist på hans vegne. Men han syntes da, det var en skam, at Piers' fader, ikke lyttede til sin egen søn. "Efter han blev skadet i krigen, blev deres forhold til hinanden værre. Piers lå flere måneder i sengen på grund af sine skader," det havde været en frygtelig om gang. Baronen havde været tæt på at miste begge sine sønner.

[Gavin af Trebond]

Gavin kunne slet ikke sætte sig ind i, hvordan en skade pådraget i en krig, kunne gøre et fader-søn forhold dårligere. Men han var vist bare generelt rimeligt heldig med sin familie. "Det er jeg ked af at høre. De gange jeg har talt med ham, virker han som en rigtigt sød ung fyr." Han rystede lidt på hovedet og drak lidt mere af sin øl. "Hvordan går det ellers? Med du og din forlovede?" Han trængte til at tale om noget mindre deprimerende. Og det håbede han da, at Roland's eget forestående ægteskab var.

[Roland af Linden]

Roland kommenterede det ikke yderligere. Han fandt sympati for sin fætter. Men så heller ikke mere der. Han kunne dog god lide ham, og så frem til igen at tilbringe tid sammen med ham. Da snakken så faldt på ham selv og Jenessa, kom der et dybt suk fra ham. "Hvordan det går med Jenessa aner jeg ikke. Jeg har ikke set hende, siden vi ankom til Corus," og det var han fuldt ud tilfreds med. "Men for mig går det helt fint. Vi har fået et stort kuld føl i år, som jeg er sikker på, bliver gode krigsheste," det var Lindens største indkomst. Og derfor gik han meget op i hesteavl.

[Gavin af Trebond]

Han lænede sig lidt ind over bordet igen, efter at have taget endnu en slurk. Han forventede at høre lidt sødt om hans forlovede, men emnet var uddebatteret næsten før de var startet på det og han måtte koncentrere sig meget for ikke at komme til at se overrasket ud. "Virkelig? Jeg er sikker på, at det bliver nogle fine heste. Det plejer det jo trods alt." Han smilede venligt og overvejede, om Roland nogensinde havde forsøgt at overveje, om han ville være lykkelig i sit ægteskab.

[Roland af Linden]

Roland havde ikke den fjerneste anelse om, hvad der interesserede Jenessa udover rødvin og hendes romantiske bøger. Men det var absolut ikke noget, han havde tænkt sig at dele med andre end sin mor. "Det håber jeg. Vi har fået ansat en ny træner, så jeg er spændt på at se, hvordan han kommer til at arbejde med hestene. Og hvordan resultatet bliver," han vidste godt, at Gavin nok havde håbet på at høre om noget andet. Men emnet om forlovelser kedede Roland.

[Gavin af Trebond]

Han smilede og skålede for hestenes videre skæbne. Resten af aftenen hyggede de sig bare med gamle krigshistorier og historier fra træfninger, som var mere eller mindre sande. Det var rigtigt hyggeligt og han var ikke ligefrem helt ædru, da han gik fra Kronhjorten. Og han satte kursen direkte med Disart-huset for at se, om Iliane ikke havde lyst til lidt selskab i den smule tid, de stadig havde sammen.

*Tråd afsluttet*