Svaret af Caelie af Fenrig on Jun 14, 2016 17:30:02 GMT
SOLOPOST
Grevinde Caelie af Fenrig & Nådigherre George af Naxen
Det var formiddag, og Astor havde forladt huset for at tage sig af sine pligter. Og Josaine tilbragte sin dag på værelset indtil videre. Det betød, at Caelie sad alene i stuen, da et bud kom med en invitation. Hendes mor inviterede hende på te, og den unge Grevinde tog imod den, accepterede den og sendte buddet væk igen. Det var selvfølgelig med forbehold. For hun håbede virkelig ikke, at hendes fader ville være hjemme. Hun turde ikke møde ham efter, at hun havde fået ham smidt tilbage til Corus, inden rundrejsen var færdig.
Med en dyb indånding, gjorde hun sig klar til at forlade sit hjem. Hun skiftede ikke kjole. Den hun havde på, var en som Astor satte pris på. Og den var mere end fin nok til en teaftale med hendes mor. Vognen var kørt frem, og hun steg ind i den, mens hendes hjerte langsomt begyndte at banke i hendes brystkasse, som de nærmede sig det hus, hun havde boet i, i mange år. Og som ikke længere var hendes hjem.
Hun steg ud, hjulpet af en tjener, og gik op ad trapperne. En tjener åbnede døren for hende og viste hende ind i entreen. Netop som Caelie skulle til at forlade rummet, lød en stemme, som fik hendes blod til at stivne. ”Caelie, mit barn,” hun sank en klump i halsen ved lyden af hendes fars stemme. Og hun forsøgte at ignorere ham, mens hun trådte et skridt fremad. ”Din moder finder du ikke i stuen. For hun er ikke hjemme,” panikken begyndte at brede sig i hende og hun hvirvlede rundt, ude af stand til at tage en fornuftigt beslutning.
”Kom herind på mit kontor og luk døren bag dig,” det vendte sig i maven på hende. Hun havde ikke lyst til at være alene med sin far. Slet ikke, når de var alene i huset. Hun havde lyst til at græde, råbe og skrige og bede om hjælp. Men hun vidste også godt, at der ikke var nogen, som ville kunne hjælpe hende.
Med langsomme skridt, begyndte hun at træde frem ad og hen mod faderens kontor. Det kontor hun kendte så godt. Her havde hun ofte fået slag med hans bælte. Hun sank en klump i halsen, da hun stod i rummet og havde lukket døren bag sig. Indtil nu havde hun ikke åbnet munden og sagt et eneste ord. Hun anede heller ikke, hvad hun skulle sige til ham. Andet end at hun hadede ham. Han løftede blikket og så på hende, det vendte sig i hendes mave igen, ved synet af det mørke blik i hans øjne. Han var vred. Det var tydeligt.
”Så du føler dig altså berettiget til at fortælle din fætter, om vores lille forhold?” Hans stemme var kølig, hadsk, som han talte til hende. Og hun knyttede hænderne sammen. ”Du havde ikke ret til at røre ved mig,” hviskede hun spagt, rædselsslagen for, hvad han kunne finde på. ”Så det havde jeg ikke? Du er min datter, jeg kan gøre med dig, som jeg har lyst, og når jeg har lyst,” det var tydeligt for hende nu, at han ville have hævn. Hendes hjerte sad oppe i halsen på hende og hun trådte et skridt bagud, ude af stand til at tøjle den panik, hun følte brænde sig op indefra.
Uden et ord åbnede han en skuffe og tog noget frem. Hun så på genstanden. Hun havde aldrig set noget lignende før. Og hun stirrede hypnotiseret på den. Som om den talte til hende. ”Det er rigtigt Caelie, se grundigt på den. Føl, hvordan den taler til dig,” hun vidste allerede, da han begyndte at tale, hun havde gjort en stor fejl. Hun skulle aldrig have set på den. Men nu kunne hun ikke få sit blik væk fra den. ”Når du er her, i dette hus, vil du gøre som jeg siger. Du vil nyde din tid sammen med mig, men så snart du forlader mit kontor, vil du ikke kunne tale om det, der er sket,” det summede i hendes hoved, da hun hørte hans hypnotiserende stemme. Hun nikkede. ”Er det forstået?” Spurgte han, og et spagt ja forlod hendes tørre læber.
Et modbydeligt og selvtilfredst smil gled over hendes fars ansigt, som han betragtede sin viljeløse datter, der bekræftede hans ord. Det havde været en god idé, at få fat i en ild-opal, som han kunne bruge på hende. Og straffe hende. ”Kom hen til mig Caelie, stil dig foran mig,” beordrede han, og hun mærkede hans øjne på sig, mens hun satte i gang og gik hen foran ham. Hendes arme hang løst ned langs hendes sider og kjolen sad stramt ind til hendes krop. Den overlod ikke meget til fantasien.
Han løftede en hånd op til hendes kind og strøg tommelfingeren over hendes bløde hud. Hun gjorde ikke noget, lod ham gøre det. Hun havde jo lovet, at han kunne gøre ved hende, som han havde lyst. Hun var jo hans datter. Hans hånd bevægede sig fra kinden og ned over hendes nøgne hals, for at lægge sig i et kort sekund på hendes skulder, inden han til sidst lagde den om hendes ene bryst. Hun gispede over følelsen og hendes blik flakkede forvirret. ”Sssh,” tyssede han lavmælt og hun bed sig i underlæben, mens han også løftede den anden hånd og lagde den på et bryst. Han klemte let om dem. ”Du er en frodig kvinde Caelie, meget frodig,” hans stemme lød langt væk, mens hun bare stod stiv som en støtte, inden hun blev dirigeret rundt og tvunget til at sætte sig ned på hans skrivebord.
”Jeg har tænkt mig at udforske hver en millimeter af din krop,” hvis hun havde været ved sine fulde fem, var hun nok flygtet, eller havde reageret anderledes. Men nu nikkede hun bare, mens hans hænder blev ved med at bearbejde hendes bryster, der efterhånden var begyndt at reagere på det. Hun tænkte ikke over, om det var forkert. Hun tænkte slet ikke. Hun var der bare.
Hans hænder gled lidt efter ned over hendes krop, som hun sad der på hans skrivebord. Ned over hendes lår gled de, inden de begyndte at trække op i hendes kjole. Den lå pludselig oppe omkring hendes hofter, og som altid bar hun ikke braies. Det havde Astor forbudt hende. Men det gjorde også, at hendes far med det samme kunne se hendes skød. Hun burde være blevet foruroliget over det smil, han sendte hende, men det hele skete i så tåget en verden, at det ikke kunne være virkeligt.
Hun mærkede hans hænder glide op og ned af sine inderlår, inden hun mærkede hans ene hånd mod sit køn. Hendes krop skælvede over følelsen af den kolde hånd mod hendes varme hud, og hun klynkede uden at tænke over det. ”Ja, sådan Caelie. Klynk for mig. Lyst efter mig,” hans stemme var hæs kunne hun høre, mens hun klynkede igen, da hans fingre strøg igennem hendes mørke krøller. ”Du er en værre en Caelie,” sagde han, da han mærkede hendes fugtige køn mod sine fingre. Hans pegefinger fandt hurtigt ind på hendes lystknude og begyndte langsomt at massere den. Hans anden hånd gled op til hendes skulder, og tvang hendes ene skulderstrop ned, så kjolen afslørede hendes ene bryst, der struttede op mod ham.