Det er familienavnet som overlever.

[Delora af Tirragen]

Hun gjorde mine til at forlade rummet, da hun farede lidt sammen ved faderens ord. Sove i stalden. Det havde hun ikke gjort siden hun var helt lille. Og havde grædt, da Davin var blevet sendt på væbnerskole. Hun knugede brevet endnu hårdere, og nåede alligevel ikke at standse den første tåre, der løb ud af hendes øje og ned over hendes blege kind. Der var ingen grund til at skjule den. Hendes far ville opdage det alligevel. "Ja, fader," sagde hun med en opgivende stemme, inden hun forlod kontoret. Så snart døren var lukket bag hende, begyndte tårerne at trille ned over hendes blege kinder. Hun ville ønske, at Davin var hjemme, og ikke til te hos sin forlovede. Hun havde brug for at mærke hans omsorgsfulde arme.

Tråd afsluttet