Broder min

[Kieran af Stenbjerg]

Larkin af Stenbjerg

Kieran sank ned på sit sædvanlige sæde ved den ene væg og betragtede det summende liv i spisehuset, med et sjældent smil på læberne. Hvor han dog havde savnet Corus og dens liv, løfterne om gode dage, aftenener og ikke mindst nætter. Et år bundet til godset i nord var mere end rigeligt og det var med den største tilfredshed, han var vendt tilbage til storbyen.

Han lænede sig tilbage med et indbydende smil til den unge pige, der kom hen for at tage hans bestilling og nøjedes til en start med en kande god vin og to bægre. Larkin måtte snart være her og han mærkede forventningen melde sig. Savn var noget kvinder følte, men ikke desto mindre så han frem til at kunne tilbringe mere tid med sin ældre bror igen.

[Larkin af Stenbjerg]

Det havde taget lidt tid at slippe ud af huset. Boligen summede af aktivitet på grund af forberedelserne til brylluppet. Tjenestefolkene var ved at gøre Myrillas studiekammer klar, og det ekstra soveværelse var også ved at blive sat i stand – for en sikkerheds skyld. Det hele medførte en del larm, når der blev rumsteret rundt med møbler og materialer, men Larkin ville have det i orden, før kvindens ankomst til huset.
Da han kom over på Kronhjorten, sad Kieran derfor allerede og ventede på ham. Han passerede pigen, der netop havde taget lillebroderens ordre og satte sig ved bordet. ”Som altid på udkig efter lidt underholdning, kan jeg se,” bemærkede han med et løftet øjenbryn og skævt smil. Der var nu heller ikke noget nyt i, at lillebroderen havde svært ved at lade være med at flirte med kvinderne omkring ham. ”Har du opført dig ordentligt i Stenbjerg?” spurgte han så drillende. Han vidste, hvor meget broderen hadede at være i Stenbjerg, men når han var væk fra lenet et helt år, burde der være i det mindste en fra slægten på godset.

[Kieran af Stenbjerg]

Kieran havde fået sendt sin oppakning til familiens hus i Højager, men i stedet for selv at følge med den, havde han sendt en besked med sine folk, om hvor Larkin ville kunne finde ham. Han havde lige sluppet pigen med blikket, da omtalte bror trådte ind i hans synsfelt og han lyste op i et ganske klædeligt smil Hvorfor ændre på en god ting?" spurgte han selvfølgeligt og havde været på vej til at rejse sig, da storebroderen i stedet satte sig ned. Han lænede sig selv lidt tilbage mod bænkens ryglæn og trak på skuldrene "For det meste." svarede han og smilet blev kun bredere "Det er godt at se dig, Lark." det var det virkelig, og så ikke mindst ved bordet på Kronhjorten, hvor han selv mente de havde haft nogle af deres bedste samtaler.

[Larkin af Stenbjerg]

For det meste. Han grinede svagt og rystede på hovedet. ”Nu bliver jeg helt bange for at skulle gennemgå godsets budgetter.” Kieran havde altid været god til at more sig – nogle gange lidt for meget. Han nikkede forstående til broderens næste ord. ”I lige måde, lillebror.” De var ikke nogen stor familie, så når Kieran var væk føltes det ærlig talt noget tomt. Han så kort op, da pigen kom tilbage med noget vin og nogle glas. Han fortsatte først, da hun var forduftet igen. ”Jeg kunne godt have brugt dig på rundrejsen. Det blev noget hektisk med alle de folk samlet på ét sted.” Han kom til at grine ved tanken. ”Men på den anden side var det måske kun godt at holde dig væk fra alle de desperate komtesser, der manglede at blive afsat.” I takt med at folk var blevet forlovet, var en del af komtesserne blevet mere og mere paniske, siden mange af lensherrerne og arvingerne blev taget af bordet. Han tvivlede ikke på, at Kieran kunne have fundet på at udnytte sådan en situation til fulde. Desperate komtesser var jo af og til villige til at gøre meget for at indynde sig.

[Kieran af Stenbjerg]

Larkins grin fik kun Kierans blik til at spille oplag mens han trak på skuldrene igen, uden dog hverken bekræfte eller benægte. Han havde sit på det tørre og var ikke nervøs for at skulle overlade Stenbjergs regnskaber og drift til broderen igen.

Han rakte ud efter kanden der nu stod på bordet og skænkede op i begge glas "Du valgte selv at give mig husarrest derhjemme." konstaterede han med et hævet øjenbryn, men uden at virke rigtigt utilfreds mens han fortsatte med et muntert fnys "Jeg kunne let finde selskab der er mindre kompliceret end desperate komtesser og deres forældre." han tanker vandrede til kokkens kønne niece hjemme på godset og det sitrede i hans mundvige mens han igen rettede opmærksomheden mod sin bror "Desuden tænker jeg det er nok for nu, at du har fået en af dem på krogen." han havde endnu ikke mødt sin brors forlovede, men var spændt på det, selvom det ville betyde, at han, i hvert fald for en periode, ikke kun ville dele huset med Larkin.

[Larkin af Stenbjerg]

Han rullede let med øjnene. ”Det ved jeg, men derfor kan jeg vel stadig ærgre mig lidt,” konstaterede han. Det var jo ikke med sin gode vilje, at han lod Kieran blive hjemme. Han kunne dog kun give broderen ret i, at desperate komtesser nok ville give lidt for meget drama. ”Det er selvfølgelig sandt.” I sidste ende var han nu også ligeglad med, hvem Kier rendte rundt med, så længe der ikke kom horeunger ud af det. Bemærkningen om forlovelsen fik ham til at smile skævt og trække på skuldrene. ”Ja, det er vist rigeligt. Alle de her bryllupsforberedelser kan drive en til vanvid. For en gangs skyld kunne jeg godt have haft brug for kvinden,” også kendt som ’mor’. ”Så kunne hun have arrangeret det hele. Hun ville nu sikkert have været arrig over mit valg.” Han smilede veltilfreds ved tanken. Stod det til ham skulle forældrene aldrig holde op med at vende sig i deres grav. ”En komtesse på hele 25 år, som ikke er særlig socialt anlagt. Nej, jeg skulle have valgt en fin lille nipsting, der lige er kommet ud fra klosterskolen.” Han himlede igen med øjnene og takkede så for opfyldningen af sit glas, før han smagte på vinen.

[Kieran af Stenbjerg]

Han drak en mundfuld mere og nød eftersmagen den gode vin efterlod i hans gane, mens Larkin talte. Han smilede skævt, men kunne ikke påstå at være uenig. Deres mor ville ikke have været begejstret for udsigten til sådan en svigerdatter. Han drak igen før han selv tog ordet med et spørgende blik "Hvorfor så hende? Dugfriske klosterskole-komtesser er der nok af." det var ikke første gang han tænkte over præcist hvad, der havde fået broderen til at vælge så.. utraditionel en brud.

[Larkin af Stenbjerg]

Han nikkede. ”Jeg så skam udvalget.” Der havde været rigeligt med komtesser på rundrejsen, og for mange af dem, var det deres første introduktion til resten af hoffet. ”Det er sandt, at min forlovedes alder kan vise sig at være risikabel for mig, og hun virker til hellere at ville færdes blandt lærde end adelige.” Han skulle have set, om han ikke kunne få gjort noget ved den del af Myrillas personlighed. Hun virkede nogle gange til at være lidt for opslugt af sine studier, og han havde brug for, at hun socialiserede mere med andre adelige fruer og frøkener.
Han løftede sit glas og drejede det let mellem fingrene. ”Men hun er en Naxen. En alliance med dem vil gavne os betydeligt. Det hjælper selvfølgelig også, at hun er ganske køn og intelligent. Desuden lagde Joreth krav på Marmist-arvingen, og Drotvigs arving vil jo ud og lege ridder.” Han skar en grimasse ved tanken. Stenbjerg skulle ikke have en hertuginde, der rendte rundt og svang med sværd! Han endte den tanke med at drikke lidt af sin vin.

[Kieran af Stenbjerg]

Kieran lagde ikke rigtigt skjul på sin skepsis omkring sin kommende svigerinde, men det behøvede han heller ikke overfor sin bror. Så meget var han aldrig i tvivl om, mens han tog en mundfuld vin mere ”Men ikke for sent at rette hende ind, forhåbentligt?” hans blik blev spørgende og han slog ud med den ene hånd får han tilføjede ”Ellers havde du næppe taget udfordringen op. Hvis du ikke mente det var muligt.” Et smil krusede sig momentært på hans læber og han nikkede sin enighed ”Hvordan gik brylluppet? Han fortrød ikke halvvejs?” spurgte han nysgerrigt. Han havde tilbragt nok tid med broderens venner, til at kende de fleste mere end bare overfladisk.

[Larkin af Stenbjerg]

Broderens spørgsmål var ganske relevant. Det kunne være svært at påvirke en kvinde, der allerede havde fået et godt indtryk af verden. En ung komtesse var lettere at styre. De var jo ofte så forblændede af deres mænds autoritet. ”Hun virker allerede til at gøre en indsats for at tilpasse sig,” svarede han og bevægede glasset lidt for at lade vinen cirkle. Myrilla gjorde tydeligvis forsøg på at være på god fod med ham, så han var ikke nær så bekymret, som han havde været en overgang. ”Hun træder mere varsomt omkring mig for tiden. Vi har allerede haft nogle sammenstød, og hun vil vist gerne undgå flere.” Han holdt normalvis den slags for sig selv, men med Kier var han villig til at dele det meste.
Da snakken faldt på Joreth, grinede han og rystede på hovedet. ”Nej, han gennemførte det skam. Hendes hidsige temperament behager ham åbenbart. Glæden ved at tæmme sin kvinde eller sådan noget.” Det var ikke noget, som han selv fandt særlig spændende, men han vidste da, at mange mænd nød en god udfordring.

[Kieran af Stenbjerg]

Kieran nikkede igen, men følte ikke behovet for at grave mere i sin brors forlovedes opførsel – for nu. Han ville tidsnok opleve den ved selvsyn. Han var ikke så sikker på hvad han ville synes om den, men ægteskab var nu engang en uundgåelig del af hvad der forventedes af dem. Forhåbentligt ville hun ikke blive et problem, og hvis hun gjorde, ville det være Larkins og sandsynligvis, ville de tilbringe lige så meget tid på godset i Stenbjerg, som i huset i Højager ”Jeg kan nu godt følge ham..” begyndte han med et ulvesmil, drak en mundfuld vin og fortsatte ”Katte med kløer er en udfordring jeg også gerne tager imod.” han smilede skævt og tilføjede ”Men at gifte mig med en…” han trak på det og på skuldrene ”Måske.. ellers kunne man måske komme til at kede sig.”

[Larkin af Stenbjerg]

Larkin drak lidt vin, imens Kieran vurderede glæderne ved at omgås temperamentsfulde kvinder. Han syntes selv, at Myrilla kunne være rigeligt, så han følte ikke noget behov for at skulle håndtere en decideret hidsigprop. Han prioriteter var dog heller ikke de samme som Kierans. Kieran skulle blot tænke på en hustru, imens Larkin skulle tænke på at finde en passende hertuginde til at repræsentere slægten. Han trak lidt på smilebåndet af Kierans overvejelser. ”Så du er begyndt at overveje, hvad der ville egne sig til ægteskab?” spurgte han med et løftet øjenbryn. Han havde halvt regnet med, at Kier først ville gøre sig sådanne tanker, når han var 40 eller 50. ”Ja, kedsomhed kan nok være en trussel mod ethvert ægteskab. Man skal dog også tænke på, om kvinden ender med at gøre en pinligt berørt med sin hidsighed.”

[Kieran af Stenbjerg]

Han trak på skuldrene mens endnu en slurk vin gled over hans tunge "Det er vel den vej det går, er det ikke?" svarede han simpelt og satte glasset fra sig, uden dog at slippe det. I stedet begyndte han at dreje det mod bordpladen mellem to fingre "Jeg bliver ikke ligefrem yngre og før jeg får fundet nogen der er passende.." "..der kan tilfredsstille mig.." kunne han ligeså godt have sagt "..er jeg sikkert på alder med dig alligevel." han hævede brynene lidt og de lyse øjne spillede spøgende "Men en der ikke pletter ens ry og rygte er selvfølgelig altid at foretrække. Mon ikke udvalget ved hoffet bliver lidt mere.. Vidtstrækkende nu rundrejsen er ovre?"

[Larkin af Stenbjerg]

”Det er vel sandt, men jeg regnede ikke med, at du allerede var klar til at indrømme det,” svarede Larkin med et skævt smil. Det var jo lige før, Kier kom til at virke helt moden og ansvarlig. Lige før. Han grinede og himlede så med øjnene. ”Du får det til at lyde som om, at jeg netop er fyldt 70,” bemærkede han tørt, men med et underholdt glimt i øjnene.
Da samtalen så småt vendte sig mod udvalget af kvinder, trak han let på skuldrene. ”Tja, mange er jo blevet afsat, men der er vist stadig en del ugifte komtesser rundt omkring.” Kvinder der ikke var særlig højt i hierarkiet. Kvinder der ikke havde været med på Rundrejsen. Kvinder der var for gamle til at vække nogen større interesse hos de fleste – især lensherrer og arvinger. ”Du må jo se, om der skulle ske at være noget af interesse blandt dem, der er tilbage.”

[Kieran af Stenbjerg]

Kieran fnøs muntert før han rakte ud efter kanden med vin og fyldte sit glas igen ”Du skulle gerne ikke vide alt, storebror. ” han løftede glasset og viftede pegefingeren mod Larkin med samme hånd ”Hvis jeg ikke kan overraske dig længere, hvad har jeg så tilbage?” han trak på skuldrene og havde trods sine egne ord, ikke travlt med at slå sig ned og opgive sit ungkarleliv. Ikke endnu ”Lad os se hvilke krummer der er tilbage efter jeres famøse rundrejse.” han ville ikke lade sig nøjes med smuler, de krummer ingen andre havde taget. Lidt kræsen havde man vel lov at være.