Under ét tag

[Astor af Fenrig]

Caelie af Fenrig & Josiane af Fenrig

De havde nu været tilbage i Corus et stykke tid og Astor følte sig ganske godt tilpas med alting. Han havde fået skabt nogle gode forbindelser på rundrejsen og også nogle ret interessante nogen, nu hvor de var kommet hjem igen og alt i alt mente han, at han havde brugt sin tid godt.

Lige nu sad de i biblioteket allesammen efter at have spist en god solid aftensmad og han sad i sin lænestol med et glas vin og en bog i skødet, mens de to vigtigste kvinder i hans liv holdt ham med selskab. Han løftede blikket fra bogen og så rundt i rummet for at se, hvad de lavede.

[Caelie af Fenrig]

Aftensmaden var overstået, og familien var samlet i stuen. Der var stille i rummet, mens Caelie sad og koncentrerede sig om et broderimotiv. Hun havde taget sig den frihed, at give sig i kast med et af malerierne af borgen i Fenrig, som hang ude i indgangshallen. Om Astor ville kunne lide det færdige resultat, det vidste hun ikke. Men hun håbede det da godt nok. Hendes ryg var rank, og nakken let bøjet, mens hun arbejdede. Hun førte nålen gennem stoffet med stor koncentration, så hun ikke ville stikke sig i fingrene.

[Josiane af Fenrig]

Josiane sad i en blød stol, så tæt på ilden i pejsen som muligt. Hun frøs altid så nemt og selv fra sin plads indenfor ildens rækkevidde, sad hun med et sjal over skuldrene. Hun sad rank som altid, men lænet lidt ind over sine egne ben, hvor en smukt dekoreret bog hvilede hen over hendes lår.

Der var stille. Ingen sagde noget. Alle var optaget af deres egne sysler og for sig selv, nød hun stilheden, væk i den fiktive verden de svungne bogstaver på bogens sider skabte for hende. Papir knitrede svagt, sammen med ilden i pejsen da hun bladrede og mens hun gjorde det, sank hun lidt sammen i skuldrene fordi passagen var så spændende. Hun så kort op og mødte sin brors blik, hvilket var nok til at få hende til at rette sig op med et sæt, før hun igen sænkede blikket til bogen med en skyldbevidst mine.

[Astor af Fenrig]

Han kunne godt lide dette. Stilheden og roen, som faldt over huset om aftenen og han smilede rent faktisk, mens han så rundt på dem. En misbilligende grimasse gled over hans ansigt, da Musen pludselig sank sammen i skuldrene og hun rettede sig da også hurtigt op igen. Hun var tydeligvis faldet af på den i hans fravær.

Blikket gled rundt i rummet igen og han blev pludselig ramt af en lyst til at være sammen med sine kvinder. Det var ikke tit, det skete, men når det gjorde, så blev det heller ikke anderledes. "Jeg har lyst til at spille et spil," annoncerede han. Skak var hans egen personlige favorit, men det var svært at være tre til.

[Caelie af Fenrig]

Hun lagde ikke mærke til, hvad der foregik mellem hendes mand og hendes svigerinde, og det var først ved Astors stemme, at hun kiggede op fra sit foretagende. Hun drejede hovedet og kiggede på ham med et nysgerrigt blik. "Hvad vil du gerne spille?" Spurgte hun blidt og lod sit håndarbejde hvile roligt i skødet. Det lød som et hyggeligt indslag, selvom hun gerne ville brodere videre. Men hun vidste også, at Astor ville have sin vilje uanset hvad.

[Josiane af Fenrig]

Josiane så op fra bogen og et kort sekund flakkede hendes blik. Spille et spil? Hun vidste hun ikke ville kunne undslå sig hvis Astor ønskede hun skulle være med, men bogen var så spændende, at hun ikke havde lyst til at forlade den lille boble, hun kunne gemme sig i mens hun læste.

Hun lukkede ikke bogen og prøvede ikke at vise, at hun meget hellere ville læse videre. Hun blev siddende med den ene hånd hvilende mod den side hun var nået til, mens hun så fra sin bror, til sin svigerinde og overlod det til dem, at tage en beslutning.

[Astor af Fenrig]

Han smilede tilfreds til Caelie over hendes reaktion, mens han sendte Josiane et blik. Det var ikke svært at se, hvad hun helst ville. "Jeg kunne godt tænke mig et spil skak. Men så vidt jeg husker, er ingen af I to særligt dygtige til det.. Men I kunne måske spille sammen." Det var egentlig ikke et spørgsmål. Han forventede, at de gjorde, som han sagde. Desuden syntes han ikke, at Josiane og Caelie nødvendigvis var blevet helt så tætte, som han ville have foretrukket og det var måske en god idé at tvinge dem til at lave noget sammen fra tid til anden.

[Caelie af Fenrig]

Hun kunne ikke lade være med at ranke sig en lille smule over det tilfreds smil, som hun fik fra Astor. Hun smilede bekræftende til hans ord. "Det var da en god idé," hun drejede sig lidt rundt, så hun kunne se hen på sin svigerinde. "Syntes du ikke også det, Josaine?" Hun havde ikke ført mange samtaler med svigerinden, og hun håbede virkelig at det ville blive bedre. Men hun havde ikke vidst, hvad hun skulle tale med hende om. Så kiggede hun hen på Astor igen. "Jeg vil i hvert fald gerne spille med dig," hun sendte ham et hengivent smil og lagde sit håndarbejde fra sig, mens hun ventede på at Josaine tog en beslutning.

[Josiane af Fenrig]

Josianes blik flakkede mellem Astor og Caelie, mens hun indså, at hun uanset hvad, ikke ville få lov at læse mere lige nu. Hun nikkede, en lille, ikke særligt overbevisende bevægelse der næsten ikke kunne ses og smilede usikkert til svigerinden ”Jo, men jeg behøver ikke… hvis Astor gerne vil..” hendes blik flakkede til broderen mens hun talte og hans blik var nok til at kvæle den protest, der alligevel ikke rigtigt havde været en protest.

Hun bøjede nakken i overgivelse og så ned i den åbne bog et øjeblik, før hun sirligt lagde sit bogmærke ind mellem siderne og lukkede den. Hun var ikke god til skak og hun brød sig ikke rigtigt om det, men hun ville aldrig drømme om at sige det højt.

[Astor af Fenrig]

Der var den igen. Den der lille opsætsighed hos Josiane. Han var ret sikker på, at den ikke havde været der, da han tog af sted med rundrejsen og han begyndte så småt at overveje, om hun mon var faldet i dårligt selskab. Nogen som satte hende griller i hovedet. Hun gav sig dog og han blev formildet. "Så lad os spille."

Han sendte en tjener efter skakspillet og han drejede sin stol, så den vendte lidt mere hen mod det bord, der stod ved siden af. "Vil I helst være hvid eller sort?"

[Caelie af Fenrig]

Caelie mærkede godt, den lille anspændthed, der lå i luften i rummet, men hun var for godt velopdraget til at kommentere eller på anden måde reagere på den. Hun sad blot og ventede på Josaines svar. Og i et kort øjeblik viste der sig et såret og skuffet glimt i hendes øjne, da det ikke lod til, at svigerinden havde lyst. Men pludselig overgav den ældre komtesse sig.

Caelie drejede hovedet og kiggede på sin mand, da denne talte igen. Hun rejste sig op fra sin plads i sofaen og bevægede sig med elegance hen til bordet, hvorpå hun satte sig ned overfor ham. "Det må du bestemme Josaine," sagde hun og gjorde sig virkelig umage for at være gode venner med svigerinden. Hun håbede på, at Astor syntes hun gjorde et godt forsøg.

[Josiane af Fenrig]

Josiane turde ikke se op. Hun vidste hvad hun ville læse på sin brors ansigt hvis hun gjorde og nøjedes med at nikke mens hun tog en dyb indånding, ganske diskret, for at få styr på sit bankende hjerte.

Hun rejste sig langsomt, som om hun ikke var sikker på benene ville kunne bære hende og gik hen til bordet hvor hun satte sig ved siden af Caelie, kun for at blive stillet overfor endnu et valg. Hun løftede tøvende hovedet og blikket flakkede usikkert mellem Astor og Caelie før hun fik tungen på gled. Var det hvid eller sort Astor helst ville have? ”Hvid..?” prøvede hun spagt og håbede hun havde husket rigtigt.

[Astor af Fenrig]

Astor fjernede et par ting fra bordet, som han ikke ønskede, at tjenestefolkene rørte ved, så der var plads til skakspillet. Han var tilsyneladende uinteresseret i, hvad der foregik mellem de to kvinder, men selvom blikket ikke søgte dem, så holdt han godt øje med, hvordan de agerede over for hinanden og han var godt tilfreds med Caelie's indsats. Josiane's var lidt træg og uden megen gejst og det irriterede ham ærligt talt lidt. Hun huskede dog, at han helst ville være sort og han nikkede tilfreds og sendte hende et lille anerkendende smil. "Godt." Han lænede sig lidt tilbage, da skakspillet skulle arrangeres og så derefter afventende på de to kvinder. "Hvid starter spillet." Sådan var reglerne.

[Caelie af Fenrig]

Hun var en smule anspændt, mens hun ventede på Josaines reaktion. Men da den kom, slappede hun lidt af. Men stadigvæk med rank ryg. Hun nikkede til svigerindens forslag og så over på Astor, da han talte. De havde med andre ord valgt rigtigt. Det var jo kun en god ting. Hun drejede hovedet væk fra Astor og så igen hen på Josaine. "Skal vi flytte brikkerne sammen, eller tage et træk hver, når det er vores tur?," spurgte hun blidt og håbede virkelig, at Josaine ville sige, at de skulle tage trækkene sammen. For Caelie var frygtelig dårlig til skak. Hun havde altid lært, at det var et spil for mænd, og ikke noget kvinder skulle blande sig i.

[Josiane af Fenrig]

Mentalt åndede hun lettet op. Hun mente nok det havde været sort. Af en eller anden grund, havde hun altid syntes, den farve passede til ham. Hun tøvede ikke med sit svar denne gang og smilede endda forsigtigt til svigerinden "Lad os gøre det sammen?" selvom det ikke blev formuleret som et spørgsmål, var hendes tone alligevel netop spørgende, som om hun altid var vant til at skulle have sine beslultninger bekræftet. Nu var ingen undtagelse, og hun skævede diskret til sin bror af ren vane.