Et nyt kapitel

[Alice af Kystskov]

Joesh af Prinshold

De sidste par dage, havde foregået på heste ryg. Alice var af strenge ordre taget til Corus, for at finde den der ægtemand. Alice og hendes moder haft daglige skænderier omkring dette. For pokker kunne den kvinde ikke bare forstå, at det nok skulle ske en dag. Heldigvis var Alices far da på hendes side, og endnu havde han da ikke fundet et match til hende! Og som altid gav hendes mor sig ikke, og derfor befandt hun sig nu i Corus for at tilfredsstille sin mor, istedet for at arbejde i smug. Som dagene gik hen imod Corus, var hun begyndt at se mere positivt på tingene. Hun slap for hendes mor! Hun var her alene, sammen med to af hendes tjenestepiger. Trofaste piger. Det havde også gjort turen lettere, med dem som selskab.

Alice havde sin trofaste og bedsteven med sig, Eos. Hun havde klaret turen rigtig flot, men hun var nok blevet lige så træt som Alice. Den ene af tjenestepiger var gået af sin hest for at gå hen til familie huset i Højager. Hvorpå Alice havde bundet hendes hest til Eos. Hun var forsatte igennem Corus. Moren havde givet besked på at nogle ridderne muligvis kunne passe dem, da familiehuset ikke havde kapacitet nok til tre heste, selvom Alice ikke var helt begejstret for at efterlade sin elskede hest ved nogle fremmede. Derfor var hun også fast besluttet på at hun ville følge dem i stalden. Alice var endelig kommet hen til træningspladsen, det var nok der hun kunne finde en ridder, der kunne hjælpe hende videre. Hendes moder havde sikkert sørget for at en eller nogle havde fået besked om hendes fremmøde.

Alice steg ned fra Eos og gik imod en formodlig en ridder med gylden krøllet hår. Alice tænkte ikke videre over det, men gik med rolige skridt hen imod ham, med hestene travende lige bag hende. Hendes sidste tjenestepige var også gået imod familiehuset. Da beskidte miljøer ikke lige var deres kop te. Det generede ikke Alice, hun var alligevel i riddertøj og havde reddet i nogle dage. "Sir, tro De, at De måske kan hjælpe mig?. Ser De min mor har formodlig sendt en besked om min ankomst omkring tre heste fra Kystskov?" spurgte hun forsigtigt, og havde et lille smil uskyldig smil på læben, hvem kunne også sige nej til at hjælpe hende, med det smil.

[Joesh af Prinshold]

Joesh havde brugt en god del af dagen på træning. Det var en af de få dage, hvor han ikke havde andre gøremål, og han ønskede ikke at komme bagud med træningen. Alt træningen var foregået udenfor. Netop derfor var hans bluse også røget tidligere på dagen. Det var alligevel begrænset hvem der var tilstede.
Da et yndigt pigebarn henvendte sig til ham, trak han dog atter den lette bluse på. Det var underordnet at den ville blive badet i den sved som dækkede hans overkrop, det var uanstændigt ikke at være ordentligt påklædt når han var i selskab med en unge kvinde.. I hvert fald når du var i offentligheden.
"Komtesse Kystskov, formoder jeg" sagde han og bukkede dybt for hende. Han lod blikket hvile på hende et kort øjeblik. Hun var ganske nydelig at se på.
"Det er rigtig formodet. Vi skal med glæde tage os af deres heste" Han smilede let til hende.
"Nød de deres tur til Corus? Det er en lang vej at ridde" Han gjorde tegn til en væbner, som kom over for at tage sig af hestene.

[Alice af Kystskov]

Alice blev faktisk lidt forbavset over den måde hun blev modtaget på, hun havde ikke lige forventet at det ville være så anstændigt, måske var det bare normen for ham. Hvilket ikke genere hende, så da han bukkede, nejede hun for ham. Hun smilede da hun faktisk havde fundet den rigtige ridder, der havde modtaget mors besked. "Det er rigtigt, Alice af Kystskov" svarede hun roligt. 
Alice så en væbner tage heste fra hende, hun var ikke meget for at slippe sin egen hest, hun så hen på ridderen og spurgte "Ville De have noget imod, at vise mig hvor mine heste bliver ført hen. De står mit hjerte meget kært nemlig" sagde hun venligt og så på ham med små hundeøjne før hendes opmærksomhed igen vendte sig imod Eos. Alice var næsten ved at følge med væbneren, som han førte dem væk. Alice ville være sikker på at Eos havde det godt, ellers var det lige før hun ville vende tilbage til Kystskov. "Ja, jeg havde heldigvis selskab af mine tjenestepiger." hun smilede kort, og forsatte "Det var en meget lang tur, jeg kan også mærke at jeg er noget træt i kroppen" afsluttede hun med varmt smil til ham. Dog var hendes fokus slet ikke på ham, men Eos. Den brunelig hest forsvandt fra hende, og hun fik en følelse i kroppen at hun bare måtte se hvor Eos blev af. Hun bed sig lidt i læben, og var lidt nervøs for hende, selvom hun nok troede at ridderne skulle tage vare på dem. Ville hun alligevel bare være helt sikker. Det var jo hendes bedsteven.

[Joesh af Prinshold]

Joesh morede sig lidt over Alices hundeøjne. Han havde aldrig forstået ideen med det.. Det var jo praktisk taget tiggeri, og ingen burde nedværdige sig til at tigge om noget.
"Jeg skal med glæde vise dem hen til deres heste" Han overspillede måske den høflige ridderrolle lidt, men der var intet galt i at charmere en køn ung kvinde. Også selvom hun måske var lige ung nok i forhold til ham selv.
"Denne vej" sagde han og begyndte roligt at gå. Han var ikke sikker på at han forstod det forhold, som hun havde til hesten. Jo, han var selv knyttet til sin egen hest, men den var stadig et dyr.
"Hvad bringer dem til Corus, Komtesse Kystskov?" Han studsede lidt over at hun var rejst alene med sine  tjenestepiger. Mange ting kunne ske når kvinder rejste alene, men hun havde måske ikke nogen mand som kunne følge hende? Han betragtede hende lidt, hun var uden tvivl i den giftedygtige alder. 

[Alice af Kystskov]

Alice åndende lettet op da ridderen sagde han nok skulle føre hende hen til Eos. "Tak sir" svarede hun venligt, eftersom hun ikke vidste hvad han hed. Alice nikkede og fulgte efter ham. Tankerne fløj rundt i hovedet på hende, da stillede spørgsmål om hvorfor hun var kommet her til Corus. Hvad skulle hun svare? Hendes mor havde set hun svarede ærligt. Problemet var bare at hun ikke selv havde travlt med at finde, den der ægtemand, men rygter var ikke noget hun gik op i og måtte nok derfor bare sige sandheden. "Det er blevet besluttet at jeg, skal finde mig en ægtemand. Da det ikke ligefrem er nemt at finde en i Kystskov" forklarede hun sig med et lille smil, selvom Alice havde mest lyst til at lave et dybt suk, bare tanken om allerede at sidde med en mand nu. Hun følte sig så ung og desuden nød hun det frie liv, og ville gerne beholde det lidt endnu, før hun fandt en ægtemand.

Endelig kom de hen til Eos og de to andre heste. Hun gik forbi ridderen og hen til sin hest. Hvorpå hun krammede hende, man kunne tydeligt se at det var gengældt da Eos lage hovedet ned over hende og brummede lidt. Alice aede hende langs nakken og smilede, og hviskede i hendes øre "Bare rolig, du er sikkerhed her og jeg lover at komme i morgen tidlig" hendes stemme var bild og varm. Efter en tid blev krammet afbrudt og Alice var tilfreds. Stalden og det hele så godt ud, og kunne nu sove trygt.

Alice vendte sig imod ridderen og spurgte efter endnu en efterspørgsel "Hvis De har lyst, må De gerne vise mig hvor man kan få noget vand. Det er ved at være et stykke tid siden, jeg sidst har fået noget af drikke" spurgte hun venligt, med et lille genert smil. Hun følte sig så hjælpløs i det her nye miljø, mest fordi hun ikke vidste hvor alting lå, hvilket irriterede hende lidt, da hun ikke brød sig om at være en hjælpeløs ung kvinde. Alice fik en bekymrende tanke, bare hun kunne finde vej til familiehuset, uden at støde i nogle problemer på vejen hjem. 

[Joesh af Prinshold]

Joesh tænkte lidt over hendes ord, mens han betragtede hende. Det passede meget godt at hun hade alderen til at blive gift. Og Corus var uden tvivl et godt sted at finde en ægtemand. Selv havde han det ganske fint med, at der endnu ikke var fundet en hustru til han, man han vidste at det ville ske, og nok inden for relativ kort tid.
"Corus er et udemærket sted at finde en ægtemand... Selvom de dog stadig virker ret ung, ikke for på nogen måde at fornærme dem, men mange ældre kvinder end dem har stadig ingen ægtemand" Det virkede ikke til at hun var overdrevet begejstret ved udsigten til at finde en ægtemand, derfor forsøgte han at prikke lidt til hende. Men det kunne selvfølgelig være at han læste hende forkert.
Mens hun så til sin hest, stof han blot og betragtede hende. Den unge dame fascinerede han en smule, men han var ikke helt sikker på at han forstod hende. Det var trods alt blot en hest.. Selv mennesker udviste han ikke så mange følelser for.
"Med glæde" sagde han med et svagt smil, og begyndte stille at gå. Hvis han skulle bruge længere tid sammen med hende, så kunne han lige så godt forsøge at more sig lidt.
"Har de været i Corus mange gange før? Jeg er bevidst om at der er mange mennesker i Corus, men jeg vil også mene at jeg ville kunne huske, hvis en nydelig ung kvinde havde besøgt byen"

[Alice af Kystskov]

Alice så hen imod ham, da han svarede hende. Det var umiddelbart ikke det svar hun havde forventet. Hun vidste faktisk ikke hvad hun forventede, men det var næsten som om han kunne læse hendes tanker! Hvilket ikke huede hende helt, var hun virkelig så nem at læse. Bare ikke alle i Corus kunne læse hende lige så let som han. Ellers ville moder sikkert få den tosset ide at komme her til, for sørger for at en ægtemand, som blev hurtigt ville blive fundet. ”Ja, det ville gøre moder meget lykkelig, hvis det skete så hurtigt som muligt. Jeg derimod syntes det er nemmere at tage en dag ad gangen” der var ingen grund til at finde på smarte undskyldninger, der alligevel ikke holdte. Alice var klar over at han både var ældre end hende og nok også havde lidt mere erfaren med nådigfrøkner der ledte efter ægtemand, og hvilke aldelskvinder der helst ville blot nyde livet. Hun var nok ikke den første han stødte på, der havde det på samme måde, som hende.

Alice nikkede, og forlod stille Eos, hvorpå hun var lige i hælene af ridderen. Alice så lidt forbavset på ridderen, var det en åbenlyst flirt? Hun var faktisk ikke helt sikker, hun var aldrig blevet flirtet med før, så hun kendte jo ikke til det, eller lidt. Hendes moder havde tvunget hende til at lære om det og læse et par bøger om romantik, som overhovedet ikke havde haft den store interesse på Alice. ”Nej, dette er mit første besøg” svarede hun først. Hun så roligt på ham, og forsøgte at aflæse ham lidt, hvad mon han var ude på. Alice blev næsten mundlam, hvad skulle hun sige til det?! Hun kunne da ikke være spydig og svare igen, det var ikke særligt kvindeligt, eller spørge om han faktisk mente hende, ville være pinligt, hvis det var hende og hun spurgte om det, så ville hun jo virker dum!. Hendes hoved knagede for at finde det rette svar, hvorpå hun blev lidt rødlig i ansigtet, ikke fordi hun blev genert, som man ellers kunne tro, men fordi frustration om et svar irriteret hende. Til sidst fandt hun endelig et passende svar ”Det var sødt sagt sir.” svarede hun langt om længe og forsatte ” Jeg ville også huske en høflig ridder, som De” gengældte hun. Med et lille smil, som var anelse genert. Var hun i gang med at flirte? Hun fandt det yderst fjernt. Og hun følte sig på langt ude på vand, i dette flirte univers.