At vente i regnvejr

[Avilain Falk]

Tilegnet Heather Konglebit

Det regnede. Og det havde regnet det meste af dagen. Avilain stod og så ud over Tårepladsen med et utålmodigt blik. Hun ventede på Martyn, men han var atter ikke dukket op. Ikke at hun bekymrede sig. Det var almindeligt kendt at hendes lillebror var blevet fanget af noget andet som fangede hans opmærksomhed. Hun sukkede dybt. Derfor kunne han jo godt dukke op! Avilain ønskede i hvert fald ikke at stå her alt for længe. Hun var for udsat. Hun begyndte at krydse Tårepladsen. Her var helt ødet. Det plejede pladsen aldrig at være. Selv ikke på en regnvejrsdag. Hun stoppede op og kiggede rundt. "Når jeg får fingrene i dig, Martyn, så håber jeg så sandelig at du har en god forklaring," hvislede hun for sig selv. Hun søgte under et halvtag og slog sig ned på rækværket. Hun ville vente i lidt tid endnu. Men hvis han endnu ikke dukkede op, ville tage ud og lede efter ham. Et stykke arbejde skulle udføres senere, og hun havde behov for at han var i nærheden. 

[Heather Konglebit]

Heather der endnu ikke havde fundet sig et fast bopæl, men blot befandt sig på et værelse forløbelig på Den dansende due, derfor for at få lidt spænding var søgt hun søgt hen til den såkaldte tåreplads. Hun havde faktisk været der nogle timer. Hun havde befundet sig på en bænk, med hætten trukket langt over hovedet. Kun lidt lyst hår var til ane ellers så hun lettere skummel ud. Der var hellere ingen som nærmede sig hende. Heather havde blundet en smule. Hun var træt og lettere udkørt. Mad var ikke ligefrem det der var regelmæssigt. Hun måtte snart kontakte Amos, og få fat i nogle jobs og eventuel en fast position under ham. Hun var faktisk ret tilfreds med at han var tyvekonge. Selvom visse rygter gik på at han ikke var troværdig nok. Da Heather hverken kendte til den anden gruppe eller de havde vist sig for hende og overbevist hende om andet. Var hun fast besluttet på at Amos var retfærdig til at bære titlen. Heather mærkede først roligt at regnen kom, derefter blev den noget mere kraftig. Det generede hende ikke, hun holdt øje rundt på pladsen og så en skikkelse gå rundt der ude. Det så ud til at personen ventede på nogen.

[Avilain Falk]

Instinktivt tog Avilain hætten på sin kappe tættere om ansigtet, imens hun spejdede ud over pladsen. Hun kunne også tage hjem. Til sin moder, men hun brød sig ikke om at være hjemme for tiden. Hendes unge mor havde fundet en ny elsker. Hun anede ikke hvor hendes moder havde samlet ham op hende, men han var en drukkenbolt og påstod han ejede alting hendes moder ejede. Avilain havde af flere omgange forsøgt at skille sig af med ham, men han kom altid tilbage. Hendes moder var blevet vred, og fortalte Avilain at hun kunne flytte ud, eller undskylde overfor drukkenbolten. Avilain var flyttet ud, og havde ikke længere noget sted at bo.
Martyn insisterede på at gøre det samme, men Avilain havde sagt nej. Han skulle i det mindste have et tag over hovedet. Avilain skulle nok klare sig. Hun spejdede endnu engang ud over pladsen. Hun kunne se længere med hendes syn, men stadig intet tegn fra Martyn.

Hendes blik faldt på skikkelsen der sad ubevægelig i regnen med hætten trukket over hovedet. Det løb koldt ned af Avilains ryg. Det lignede en der holdt øje med hende. Hun vidste at Amos' folk før eller siden ville hive fat i hende, for hun betalte ikke den skat som var krævet af hende. Og det gjorde det bestemt ikke bedre at hun nægtede ham troskab. Men hun var kommet til punkt hvor hun knap fik et måltid mad om dagen, og uden et tag at sove under, følte hun sig ikke menneskelig mere. Måske var det i sidste ende den bedste løsning: at give Amos troskab, for hans beskyttelse til gengæld

[Heather Konglebit]

Heather lage hurtigt mærke til hvordan personen yderlige prøvede at gemme sig. Hun fniste, nu havde hun siddet her så længe og først nu opdager personen hende. Hvor komisk tænkte Heather, og blev lidt nysgerrig over hvorfor. Da Heather ikke kunne se ansigt udtrykkene kunne hun hellere ikke vurdere hvorvidt om denne person var bange for hende, nervøs eller gemte sig af en anden grund. Hvilket resultere i at Heather blev nysgerrig. Hun kendte ikke alle herfra endnu, og var endnu ikke klar over hvem der var tilhænger af hvem. Dette tog hun ikke så tungt, hun skulle nok klare sig var hun overbevidst om. Heather rejste sig med rolige skridt hen til personen. "Hvad laver sådan en skrøbelig person her ude, og alene?" hendes stemme var kontant og alligevel så forførrende. Heather viste endnu ikke sit ansigt og ej hellere ikke forsøgt at se personen, hun gik blot roligt omkring personen. Man vidste aldrig hvor man havde folk, og Heather var klar på det værste.

[Avilain Falk]

Avilain vidste ikke hvad det var, men der var noget ved skikkelsen ikke så langt fra hende som provokeret hende. Hun kunne fornemme at noget morede den anden, og Avilain var sikker på at det var hende selv som var genstanden for morsomheden. Hun blev anspændt da den anden kom i mod hende og hen greb fat om en af sine kasteknive som sad rundt om håndleddet. Men diskret så den anden ikke kunne se det. Hun blev dog overrumplet da hun hørte den andens stemme, som hurtigt indikerede for Avilain at det var en kvinde. Hende skrøbelig? Så vidt hun kunne se var den anden langt mere spinkel end hun selv. "Det rager ikke dig"" sagde hun bestemt og trodsigt. Hun prøvede at forholde sig roligt, men det kunne hun ikke. Af en grund: der var ikke noget ved den anden som mindede om en intention om vold. Det kunne Avi håndtere, men ikke nysgerrighed fra en fremmede hvis ansigt hun ikke kunne se. "Hvad med dig selv? Er dit ansigt så grimt at du ikke tør vise det i offentligheden?" spurgte hun spydigt og rankede brystet så hun så en smule højere ud.

[Heather Konglebit]

Heather smilede under hætten af hendes spydige kommentar. Så det var en pige, hun stod overfor. "Nej selvfølgelig, rager det da ikke mig, lille ven" svarede hun ganske roligt, med et lille fnøs. Heather havde ikke meget til overs for spydighed. Livet var for kort, og mens man endnu levede skulle livet leves! Heather kunne grinte hånligt. "Det er måske af selv samme grund du har hætten trukket over hovedet?" drillede hun tilbage. Mens hun stadig cirkulerede rundt om pigen, eller hun gættede på at det var en yngre kvinde eller pige. Da det var sjælendt Heather havde mødt nogen blive så hurtig spydig, over en simpel kommentar.

[Avilain Falk]

Avilain fnøs da den anden kaldte hende lille. Hun var bestemt ikke lille!  "Hvis du udmærket er klar over at det ikke rager dig, hvorfor spørger du så?" Avilain følte sig gnaven og kold og utålmodig. Hun havde slet ikke tid til at stå overfor denne fremmede og diskutere underlige ting. Martyn skulle dukke op så de kunne forsvinde og finde et midlertidigt hjem Hun havde ikke penge nok til et værelse på en kro, for hun havde blot leveret sin skat til Amos. Hun trak hætten af og afslørede sit ansigt med fletningen der lagde sig ned af hendes ryg. "Der er nu aldrig nogen der har påstået jeg er grim," fortalte hun med et grin. Egentlig så morede det hende en smule. Dette pludselige møde. Det lod hende glemme hendes evige bekymring for hendes lillebror som endnu ikke var dukket op.

[Heather Konglebit]

"Af nysgerrighed" svarede hun roligt. Det behagede vist ikke den unge kvinde at blive talt til, på denne måde. Heather var dog ligeglad. Hun morrede sig, men umiddelbart virkede denne kvinde også til at være en tyv. Nedslidt tøj , og da ansigtet blev afsløret blev hun blot mere bevidst om at kvinden ikke havde de bedste velgående som hende selv. Heather smilede blot, og havde ingen intetioner om fjerne sin hætte. Hun vidste at hun ikke var grim, ellers ville mænd ikke jagte hende. Hun smilede kortfattet over de gamle minder. "Jeg ved, at jeg ikke er grim" grinede hun kort. Heather var begyndt at kede sig lidt, og tænkte at udfordre skæbnen lidt. Hun stillede sig foran pigen og rakte bildt efter hendes ene fletning, og så vurderende på hende, hvorved at pigen nu kunne se Heathers ansigt bag hætten. Hun smilede et lettere flirtene blik og sagde "Nej, du er bestemt ikke grim" svarede hun varmt. Heather elskede at lege med ilden, uanset hvor farligt det kunne være, dog havde hun alligevel forberedt sig, ved at have fast i en dagret i den anden hånd. Det kunne blive nødvendigt, hvis hun reagere voldsomt på berøreringen.

[Avilain Falk]

Hvem gik forbi andre mennesker og kylede provokerende kommentarer i hovedet på andre, også endda fremmede? Slyngler åbenbart. Avilain forstod ikke den slags opførsel, på trods af at hun var vokset op Den Nedre By. Høflighedsprincippet fandtes ikke hernede og Avi fulgte det sjældent. Men aldrig var hun gået op på sådan en måde og havde kastet en uhøflig besked i hovedet på fremmede! Folk var blevet henrettet for mindre i tidernes løb. Men der var alligevel noget som fangede Avis interesse, og det var den andens udsagn om nysgerrighed, som selv var et ord Avi levede efter.

Det gav Avi en tydelig fornemmelse af de begge kom fra begge støbning, hvad var tydelig da de nærmest gik i identisk slidt tøj og var så tynde at man kunne antyde ribben igennem tøjet.

Avi fik dog et lettere chok da den anden trådte så tæt på og greb fat i hendes fletning så hendes hoved tippede bagover. Hun kiggede direkte ind i den andens øjne, imens hendes krop stivnede og hun kunne ikke rigtig beslutte sig for hvad hun nu skulle gøre. Hun burde træde et skridt tilbage, skubbe den anden væk, men hendes krop ville ikke lystre da selv Avi anede at den anden havde en daggert i sin hånd. Hun knugede hårdt om sin egen kastekniv. "Ahh.. Nej det er du vidst heller ikke," sagde Avi henkastet med et skævt grin.

[Heather Konglebit]

Heather elskede den virkning hun havde givet den anden, følelsen af magt eller rettere sagt kontrol. Heather mærkede kort på fletningen før hun slap den igen, imens hun svarede "Så er det vist afgjort". Hun smilede lumsk og ville udfordre skæbnen yderlige. Selvom pigen ikke helt faldt i Heathers typiske smag, elskede hun at drille og snog personer rundt om hendes lille finger. Smilet gik fra at være lumsk til at blive kærligt. Hånden der før havde holdt om hendes fletning, førte sig hen til hendes kind og kærtegnende den blidt. "Gør jeg dig nervøs?" spurgte hun drillende, og aede et par gange endnu før hun lod hånden glide ned på hendes side igen. Heather havde for en kort bemærkning lagt mærke til pigen skjulte sin ene hånd, som nok også holdt ved et våben af en art. Ligesom hendes anden hånd gjorde.

[Avilain Falk]

Avilain derimod brød sig overhovedet ikke over den magt, som den anden så tydeligt følte hun stod med. Tværtimod så ønskede hun at hun kunne træde væk fra den anden, og gå sin vej. Men der var en for stor risiko som lå og lurede; Den anden og tydeligvis ældre kvinde bar på kniv. Og selvom Avilain var hurtig, så tvivlede hun på om hun var hurtig nok.
Hun virrede med hovedet da den anden slap hendes fletning, og skulle til at træde et skridt tilbage. Men i det hun skulle til at træde tilbage, stivnede hun, da hun mærkede den anden kvindes hånd mod sin kind og derefter ned af hendes side.

Hun var ikke vant til sådanne kærlige blide strøg.. Det var hende for uvant. En ting havde hun lovet sig selv: Hun ville holde sin jomfruelighed til den dag hun fandt en mand at skabe sit liv med. Hun vidste godt et eller andet sted at det var et naivt ønske, og fremtiden muligvis ikke ville ende sådan. Men hun mente stadig at hun havde lov til at håbe.
"Nej.... hvorfor skulle jeg dog være nervøs?" spurgte hun en anelse modigt. På trods af at det var en ren løgn. Langsomt trådte hun sig nærmere den anden kvinde og trykkede sine læber mod hendes. Hun bed lidt i den andens underlæbe. Til slut trådte hun et skridt tilbage og smilede fjoget til den anden.

[Heather Konglebit]

Efter kysset smilede Heather blot. Troede denne person at det ville slå hende omkuld? Langt fra. Heather nød det, og havde ingen skrupler om at bruge lyster som et redskab for at få magt. Heather var langt fra jomfru, hun havde ingen drømme om en mand, eller børn. Hendes liv skulle bestå af eventyr og oplevelser. Heather der stadig havde et smil på læben, tog skridtet frem imod kvinden, så afstanden imellem dem igen blev tæt "Er du sikker på, du vil lege denne leg?" Heather var så tæt på kvinden at det blev til en kærlig hvisken i hendes øre. Efter hun havde spurgt slikkede hun kærligt hendes øreflip og bed lidt i, dog rigtig blidt. Heather vidste ikke om kvinden tændte på den slags, med Heather selv havde altid godt kunne lide det. Hun begyndte at spekulere på hvad hendes hensigt egentligt skulle ende med.

[Avilain Falk]

Det havde været et naivt ønske, at håbe den anden ville blive overrasket over hvor vovet et træk Avi havde gjort sig. Hun var selv pavestolt. Men hvad det videre ville føre til, gjorde hende nervøs. "Nej. Jeg venter på nogen og har slet ikke tid til leg," erkendte hun. Dog lød hendes afvisning ikke synderligt overbevisende. Slet ikke når den anden stod så tæt op af hende og bed hende i hendes øreflip, og sendte en underlig kildende fornemmelse ned til hendes mellemgulv. Hun så en anelse nervøst på den anden, og havde ingen anelse om hvad hun i grunden skulle stille op.

[Heather Konglebit]

Heather smilede og svarede drillende trist "Det var da en skam" hun holdt en kort pause "Jeg havde ellers håbet, jeg kunne lege lidt med dig" smilede hun drillende, hvorpå hun så hen til kvinden fra vinkel fra hendes øre, hun havde drillende og livlige øjne, der gav næsten et genskær af lyst og lidenskab og dril. Heather havde faktisk et ønske om at få nogle få understøtter der kunne tage noget arbejde for hende, men hende her, virkede ikke til at kunne sammenarbejde på det plan. Nej hun måtte for nu blive leg. Heather der stadig var tæt på på kvinden, plantedet få blide kys på kvindes hals. "Hvis du virkerlig ikke vil lege, hvorfor er du så ikke gået endnu?" spurgte hun imellem kyssene. Heather var yderst drillende og nok også meget forførrende overfor den anden. Hvilket var hendes hensigt.

[Avilain Falk]

Avilain kom til at tænke på hver gang hendes lillebror som yngre havde erklæret at hendes moder og hvem hun nu end havde fundet sammen med, legede voksenleg. Det var ikke noget hun fandt interesse i, for de fleste hun mødte af hankøn, var mildest talt ikke tiltalende. Så hun holdt sig på afstand og værnede over sin jomfrudom. Men ikke havde hun skænket det en tanke at voksenleg kunne ske mellem to af sammen køn. Ikke at hun så det forkerte i det. Det kom der i det mindste ingen møgunger ud af. Men hun kunne da næppe afslører overfor den anden at hun var en grønskolling når det gjaldt kærtegn og kys. Desuden havde hun aldrig skænket det en tanke, hvordan kvinder.... legede. "Jeg ved ikke hvordan voksne leger," erklærede hun pludselig. Det røg ud en smule højere end hun havde håbet og hun kiggede på den ødet plads. Samtidig blev hendes vejrtrækning en smule hurtigere med alle de kys på hendes hals. "Jeg er nysgerrig. Og desuden venter jeg stadig på min bror, selvom jeg tvivler på han vil dukke op," sagde hun en smule hæst.