Svaret af Kevan Brygger on Apr 15, 2015 11:52:32 GMT
KEVAN BRYGGER
FØDSELSDATO 11-02-507 M.T.
ALDER 19 år
NATIONALITET Tortall
RANG Borgerlig
DRAGKISTEN
VÅBEN Næverne er rigelig for ham
DYR -
MAGISKE EJENDELE -
UDSEENDE
FACECLAIM Harry Lloyd
KROPSBYGNING Han har ikke lige så store muskler som nogen af sine fætre, men han har dog ikke overarme der skal kimses af, da det kan ses at han til daglig slæber rundt på en god mængde træ. Hans højde er omkring den med sin fætter Mareks, og det kan siges at der jævnligt kan komme til en mindre diskussion om hvem af dem der er højest.
ANSIGT Kevan har en god tyk mørk manke, som han har arvet fra sin mor. Det er temmelig uregerligt, og hvis han så meget som prøver at rette på det vil det stritte endnu mere. Kevan har en smalt ovalt ansigt der ofte er dækket af et lag skægstubbe eller dun, hvad man nu vil kalde det. Hans øjne har en kølig grå farve.
SÆRLIGE KENDETEGN Det eneste kendetegn er det påtagede stivnede smil, som ikke rigtig når til øjnene for tiden, selvom det er de færreste der lægger mærke til det.
PERSONLIGHED
INTERESSER
- Sang
- Skuespil
- Fest
- Musik
- Tågelygten
- Mad
- Arbejde
- Fløjtespil
GAVEN -
FREMTIDSPLANER Lige nu kan han ikke se så langt frem, så han tænker bare på at få taget sin svendeprøve, og så må han se hvad han så gør.
PERSONLIGHED Kevan har ændret sig meget det sidste stykke tid. Den ellers så livsglade og muntre Brygger fætter er forsvundet. Det er ikke noget der er kommet pludseligt, men sin moders død vaskede det sidste af den gamle Kevan væk.
For nogle år siden begyndte man at kunne opleve at den ellers så rare Kevan der ikke kunne gøre nogen noget, begyndte at snerre af andre. Han begyndte at få et voldsomt temperament og den der led mest under det var sin kusine Ella. Han forstod ikke selv hvorfor og han var altid god til at sige undskyld når han en gang havde råbt af sin kusine. For det meste gik det kun over familien, og altid væk fra andres øjne. Med tiden blev det værre og han begyndte også at lukke sig selv mere inde i sig selv. Dette skete dog kun i perioder, og for det meste var Kevan glad og munter, og altid med på spilopper med sine fætre og stamkunderne på Tågelygten når han hjalp til med serveringen.
Nu hvor moderen er død er hans temperament blevet værre og der skal ikke meget til for at han flipper ud. Dog sørger han stadigvæk for at der ikke er nogen til at vidne hans raseri udbrud. Foran gæsterne smiler han stadigvæk som han plejer, men han holder sig fra at snakke med dem. Det er dog tydeligt for dem der kender ham godt at han skjuler en masse bag ved den smilende facade, men kun når han er helt alene er det at han lader sine tårer få frit løb, ofte blandet med at der er noget der bliver godt og grundigt gennemtæsket.
Det er dog tydeligt at det ikke kun er sorgen over sin moders død der plager ham, da man kan mærke at der er nogle frustrationer der konstant lurer under overfladen, og man kan mærke at han er forvirret over en masse ting som han ikke selv forstår. Det er derfor heller ikke ualmindeligt at han pludselig kan finde på at gå raskt fra en situation der frustrerer eller forvirrer ham for at tæske på et eller andet. Når han er mest frustreret er det oftest Ella der stadigvæk bliver overfuset, og når andre spørger ind til ham får de også en tur. Det er dog ikke fordi han hader dem han råber ad, og han undskylder stadigvæk hver gang det sker, og man kan se hvor meget han hader sig selv for at gøre det mod sine nærmeste.
Han er blevet meget selvbebrejdende, både fordi han mener at det er sin skyld at sin mor døde, og fordi han ikke kunne beskytte hende, men også fordi han så tit gør sin familie ked af det med sine uforklarlige raseri udbrud som han har over sine ukendte frustrationer, hvilket tit for ham til at græde sig selv i søvn, da han er en meget følsom person.
Når han dog har sine gode dage(eller er fuld) så gør han alt for at vise hvor meget han holder af sin familie, og undskylde for sin dårlige opførsel. Så kan den gamle Kevan godt dukke frem hvor alt var fest og farver. Når det sker og han er fuld kan han dog også blive meget rørstrømsk og sentimental og man skal ikke være overrasket hvis han bryder sammen af gråd og fortæller hvor meget han elsker en.
Normalt ser man dog ikke denne del af Kevan, da han gør meget ud af at virke som han altid har gjort. Han har fået en smilende facade som alle andre ser, for at få dem til at tro at han er kommet over sin mors død, og at der ikke er noget der forstyrrer ham. Selvom han dog er smilende og udadvendt at se på, så er han dog langt fra lige så deltagende i selskabeligheder som han plejede at være. Han håber dog på at der ikke er andre end sin egen familie der har lagt mærke til den facade han holder oppe.
Efterhånden som tiden er gået er hans dårlig humør veget en del. Han har igen fundet glæde i livet, og han minder meget mere om den gamle Kevan. Han er meget mere munter og kan godt være med i en fest. Hans temperament er også knap så voldsomt længere, men det kan endnu komme til udtryk. Han virker dog stadigvæk meget hemmelighedsfuld, og lader ikke rigtig så mange folk komme tæt på sig, men han er dog langt mere venligtsindet overfor andre, end han længe har været.
BAGGRUND
FAR En ukendt soldat Kevans mor mødte
MOR Salma Brygger †
SØSKENDE –
ANDRE
CIVILSTATUS -
BØRN -
BOPÆL For tiden på Tågelygten, men plejer at bo hos sin mester
HISTORIE Kevan var ikke ligefrem planlagt, kan man roligt sige. Det er dog ikke noget der har skadet ham på nogen måde at være opvokset uden at kende sin rigtige fader. Han fik mindst lige så meget kærlighed som enhver anden, hvis ikke mere. Mylas og Elva var mindst lige så meget forældre for ham, som Salma var, ligesom hans fætre og kusiner var som søskende. Han mener at alle burde ville give deres højre arm for at have haft en opvækst som han, det lykkeligste sted i verden, på Tågelygten.
Hans opvækst sammen med resten af Bryggerne har da også præget ham ganske meget. Den store familie gjorde at han var en livlig dreng, med en masse godt humør og en omsorgsfuld dreng. Han hjalp altid til på Tågelygten hvor der var behov for det, og selv da han kom i lære som tømrer, kom han da jævnligt tilbage til sin onkels kro for at hjælpe til.
Da han blev ældre og nåede i den alder hvor interessen for piger plejede at melde sig, begyndte frustrationerne da også at komme, men der ville gå lang tid for ham inden han ville begynde at råbe af nogen, og det skete første gang da han var seksten, hvor det gik ud over sin lidt yngre kusine, Ella. Hvorfor han havde råbt af hende forstod han ikke, og det gik også lang tid før det ville ske igen. Han gjorde dog meget for at prøve at bedåre kvinder han mødte, selvom det aldrig rigtig gik godt. Af og til var der lidt succes, men ikke nok til at han fornemmede at folk anså ham som en rigtig kvinde bedårer. Frustrationerne blev bare værre med tiden, og han mente at den bedste måde var ved at prøve at vinde kvindehjerter.
Så skete der det som ingen ville ønske sig ville ske. Kevan mistede sin mor. Ikke nok med det, så havde det været et grusomt mord, og Kevan var endt i et større sammenbrud, og havde været utrøstelig i dagevis. Han var flyttet tilbage til Tågelygten, da han følte sig tryggere der, og så han kunne blive trøstet og få omsorg af sin familie. Da det dog virkede til at han var kommet over den værste sorg var han fuldstændig forandret, og Bryggerne kom til at mærke det meget tydeligt. Ikke nok med at han var mere højlydt end nogensinde, men han blev indelukket og sammenbidt, og når han ikke var på sin læreplads for at arbejde, tog han alle de tjanser han kunne komme til når han var på Tågelygten om aftenen, og nægtede at holde pauser. Hver gang nogen prøvede at snakke med ham fik de en vred kommentar og hvis de pressede på blev de råbt ad. De eneste der ikke blev råbt ad var Elzie og Demadina, som var de eneste der kunne få Kevan til at falde til ro. Han har flere gange prøvet at flytte tilbage til sin mester, men temperamenten blev blot værre så han valgte at han lige så godt kunne blive på Tågelygten, når han alligevel var der hver aften for at lave noget.
Efter en aften hvor Matti Almsted, sin mesters yngste søn fik overtalt ham til at tage med på en kro, er der nogle ting som er gået op for Kevan, og omsider flyttede han tilbage til sin mester. Han løsnede op og han virkede meget mere som et menneske, end den maskine han havde været siden sin moders død. Det er ikke længere ualmindeligt at høre Kevan synge og fløjte mens han arbejder, hvilket klart har løftet stemningen omkring ham, og gjort ham noget lettere at arbejde med.
OUT OF CHARACTER
C-BOX NAVN Boxer
ALDER 21 år
KONTAKT PM
HVORDAN FANDT DU OS? Portalen
HAR DU LÆST OG FORSTÅET REGLERNE? Ja
